Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

468 TO MINDETEGNINGER. det var ikke altid, at de Planer, han undfangede, bleve gennemførte, som han havde tænkt sig. Alle mulige Forslag paa Skolevæsenets Omraade beskæftigede ham levende, om de end vare nok saa upraktiske; der kunde jo dog muligvis ligge et og andet godt i dem, som han kunde drage Nytte af. Overfor sine Læsere traadte han sjælden op med længere pædagogiske Foredrag. De lærte mest af ham ved at se ham „behandle Børnene, som alle havde en stor Respekt for hans ofte dæmoniske, til andre Tider satiriske Blik, men hyppigst lode sig paavirke af hans venlige og kærlige Væsen“. „I Begyndelsen af min Læretid“, fortæller en af hans Lærere, „var jeg i Grunden tit ked af, at jeg ikke mærkede, om han fulgte min Gerning. Jeg syntes, at han overlod mig for meget til mig selv. Jeg var uvant med at bære Ansvaret og vilde gærne kaste det fra mig over paa ham. Han var meget ophængt med Arbejde, og jeg vilde ikke plage ham med de evindelige Forespørgsler for ikke at trætte ham. Jeg anstrængte mig da med Feberhast for at faa mine Drenge til at blive rene Lys, der kunde glimre ved Eksamen. Men der kom ingen Bestyrer for at overvære mine Triumfer. Det havde nær taget Løftelsen fra mig. Jeg har senere opdaget, at han passede meget godt paa mig; han vilde have, at jeg paa egen Haand skulde gøre Erfaringer, paa hvike jeg kunde bygge videre, og han træde til, naar det kneb. Og da jeg havde vænnet mig til at arbejde med en bestemt Afgrænsning for det Maal, der skulde naas, og til at tage roligere paa den Del af Ansvaret, der laa paa mig, da gav han mig mange værdifulde Vink om Nødvendigheden af at begrænse Stofmængden for Børnene, saa at man ikke overlæsser dem med Forestil-