Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

472 TO MTNDETEGNINGER. Sundhedsplejen og Sundhedslæren. Det var ham vistnok en Tilfredsstillelse at faa Sæde i den af Regeringen nedsatte hygiejniske Kommission, og selv, hvor det ikke nødvendig hørte hjemme ifølge Planen for en foreliggende Afhandling, benytter han Lejligheden til „gennem de af ham antydede Forslag til en Reform af den højere Skole at nedlægge Protest mod den Fagtrængsel og Overbebyrdelse, hvorunder denne Skole lider, og ikke mindst siden Loven af 1ste April 1871“ (Progr. 1876). Borgerdydskolen i København er ogsaa den første Skole i Danmark, hvor Sundhedslæren er indført som Undervisningsfag. „Saa vist som Skolen i vor Tid har faaet øjnene op for, at det er dens Pligt i sin Behandling af Børnene at værne om deres legemlige Vel som væsentlig Betingelse for en sund aandelig Udvikling, lige saa vist bør den igennem en Undervisning i Sundhedslærens uomtvistelige Grundprincipper bidrage sit til, at Børnenes egen Sans vækkes for Sundhedens Betydning og for de Midler, hvorved et sundt og dygtigt menneskeligt Liv kan fremmes og megen af den Elendighed undgaas, der saa ofte endog nedarves fra Slægt til Slægt,“ — det var hans Udgangspunkt, og han bearbejdede da selv til Brug i sin Skole Mrs. Charles Bray’s „Physiology and the laws of health“ under Navnet „Sundhedslære til Brug for Skoler“, hvori han „med Vilje bevarede særdeles meget af Originalens naive Bredde, en vis gemytlig Tiltaleform og en religiøs, ofte stærkt fremtrædende teologisk Opfattelse af de fysiologiske Fænomener, i det Haab, at dens herved fremkomne, for vore Skolebøger temmelig ualmindelige Fremstillingsmaade ikke alene skulde gøre den mere let og tiltalende for Eleven, men tillige kunde vinde den en Læsekreds i Hjemmene som en lille praktisk