Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

TO MINDETEGNINGER. 473 Raadgiver for mangt et vigtigt Spørgsmaal, særlig med Hensyn til Børnenes Behandling“ (S. IV og VII). Spørgsmaalet om Sproget og Udtryksmaaden i Lærebøger for Børn, som dukker frem i disse Ytringer, beskæftigede ham oftere; han støttede saaledes ivrig Pastor C. Møllers Forsøg paa i sin „Lærebog i Bibelhistorien for Elementarskolen“ at fortælle „den bibelske Historie paa én Gang saa jævnt afpasset efter Barnets Fatteevne og Ordforraad paa de første Udviklingstrin og tillige saa livlig og udførlig, at den kunde afgive en let og kær Læsning for de smaa baade paa Skolen og i Hjemmet“ („V. U.“ 81 S. 342), og han mente selv at have bidraget til at gøre den lille Bog til et „Mesterstykke af pædagogisk Stilistik". Under hele sin Virksomhed syslede han stadig med Udarbejdelsen af Skolebøger, ofte sammen med Medarbejdere. Mens Retskriv-ningsuføret var paa sit højeste, udgav han i Forening med Dr. L. Wimmer forskellige danske Læsebøger som et Forsøg paa at samle Undervisningen om en forholdsvis rationel Retskrivning og „for at skaffe Børnene en Læsning, der baade kunde tiltale deres Fantasi og vække deres Kærlighed til Fædrelandet og dets stolte Minder“. Desuden udarbejdede han adskillige Hjælpemidler ved Undervisningen i fremmede Sprog, særlig i Fransk: Grammatikker, Glossarier og Læsebøger. Selv Filolog — han medvirkede bl. a. i Redaktionen af „Tidsskrift for Filologi“ — kunde han dog lejlighedsvis ytre sig skarpt om „sin Ulyst til at gaa i Spænd med Stokfilologerne og de andre Slendriansfolk blandt sine Kaldsfæller“. Om den begyndende Sprogundervisning udtaler han sig i sit allerførste Program (1869) saaledes: „En dansk Skoles Hovedsprog maa være Dansk: at kunne udtrykke sig, mundtlig og skriftlig,