Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

474 TO MINDETEGNINGER. i sit Modersmaal paa en tænksom, tydelig og korrekt Maade maa være Hovedopgaven for en Elev, der nyder Undervisning i en „højere Skole“; fremmede Sprog optages som Undervisningsfag i Egenskab af Kultursprog for at give Eleven Adgang til de fremmede Litteraturer og saaledes udvide hans Synskreds og hans Kendskab til Menneskeslægtens historiske Udvikling: samtidig skulle de ved det Blik, de give ham for Lighed og Modsætning mellem det fremmede og det hjemlige, og for den højst forskellige Maade, hvorpaa den menneskelige Tanke kan klædes i Ord, ogsaa bidrage deres til at udvikle den almindelige Sprogsans hos ham og derved styrke og befæste ham i en rigtig Opfattelse og Benyttelse af hans eget Sprog. En for tidlig Undervisning i fremmede Sprog, førend Barnet er Herre over sit Modersmaals væsentlige Ord-forraad og er i Stand til at tale og læse Dansk rent og tydelig, er derfor forkastelig. Barnets lille Hjærne overanstrænges naturligvis særlig, naar man ved kunstige Midler, ved fremmede Bonner eller Parleurøvelser, vil tvinge det til at tænke og tale i 2 eller flere Sprog paa én Gang. Erfaring har lært mig, at Forsøg i denne Retning meget ofte fremkalde Aandssvækkelse, og at hvad der vindes i Sprogfærdighed, tabes i andre langt vigtigere Kundskaber og tabes særlig i korrekt Udtryk og Fremstilling af Tankerne. Skolen kan først begynde forholdsvis sent med Undervisning i fremmede Sprog og maa lægge Rækkefølgen af disse saa forsigtig som muligt; den maa begynde med det, hvor der er størst Lethed, med det, hvis Ord-forraad ligner Modersmaalets, og hvor de samme Bogstaver betyde det samme. Saa længe Tysk er anset for et nødvendigt Skolesprog og er et ved Eksame-