Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 37 siger han, bestaar ikke i at fastholde visse dogmatiske Formler eller visse ydre Skikke ved Gudstjenesten, af hvad Natur de saa end ere, men i at gaa i Kristi Fodspor og opfylde hans øverste Bud, om at elske Gud og sin Næste. Alt, hvad der kun praler med Fromhedens og Dydens Skal og ikke tillige ejer dens Kærne, ethvert ■opus operatum, alle Ceremonier og Foranstaltninger, dei sigte til at gøre Guds Bud Fyldest uden Forsagelse af ■Synden, bør forkastes som Hykleri og antikristeligt Væsen. Selvfornægtelse, Hengivelse i Guds Vilje og ivrig Stræben efter det gode er det, hvori Kristendommen skal vise sig. En saadan Kristendom kan kun naas, hvor Evangeliet prædikes, og ikke ved nogen som helst Tvang eller Vold, og i Menighedslivet maa al Vægten lægges paa denne fri Tilegnelse. Han gaar saa vidt, at han forkaster enhver tvingende Magt eller Autoritet baade i Stat og Kirke som noget hedensk og vil have alt ordnet udelukkende efter Kærlighedens Lov. „Navnlig“, siger han, „maa en Kristen ikke ved at modtage nogen Magister- eller højere Præsteværdighed lade sig gøre til Kejserens og Antikrists Satrap, han maa ikke bære Vaaben eller føre Krig, han maa ikke indlade sig paa Processer eller nogen Sio.de aflægge nogen Ed osv.“ Større og større blev den Skare, der sluttede sig til Peter Chelcicky, hans Tilhængere fik Lov til at ■danne et eget Samfund i Kunwald ved Senftenberg, og •der stiftede de i Aaret 1457 en Brødremenighed eller Brødreunitet, som havde sine Medlemmer i alle Stænder, blandt Magistre, Præster, Adelsmænd, Købmænd, Bønder og Haandværkere. Forfølgelser fra Utrakvister-nes Side knyttede dem tættere sammen og tørte bestandig flere nyvundne Sjæle over til dem, og i 1467