Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

 38 FRA COMENIUSES SAMTID. sagde de sig ogsaa udadtil løs baade fra den utra-kvistiske og den katolske Kirke. Omkring Aaret 1500 var Tallet paa Brødreunitetens Medlemmer allerede naaet op til omtrent 200,000, fordelte i 3-400 bøhmiske og mähriske Menigheder; i Aarhundredets Løb blev Mähren efterhaanden Brødrenes Hovedsæde. Frugtesløse Forhandlinger med Lutheranerne førte oüisider ogsaa til et afgørende Brud med dem, navnlig, fordi Brødrene med deres strænge Menighedstugt forar-gedes over den større Løshed og Slaphed hos Lutheranerne. Med et Sideblik til disse siger Lasitius i sit Skrift om de böhmiske Brødres Sæder og Skikke, at de ikke troede, de i nogen Maade vilde blive saligere, hvis, de ikke, lige saa vel hvad Sæder som hvad Tro angik, vare bedre end de, med hvem de havde opgivet Samkvemmet. Den berømte Blahoslaw siger om den lutherske Gejstlighed: „Medlemmerne af den gribe efter Luthers Bøger og bryste sig af Evangeliet; ikke des mindre ere de fra Top til Taa gudsforgaaene Kroppe og gøre alt muligt for Vindings Skyld; det er Folk, der føre en uværdig Livsvandel uden nogen som helst fast Orden.“ Og Comenius selv lader Brødrekirken, Unitetens døende Moder, sige, i sit Testamente (1650): „Tyske Kirke, hvad jeg mest ønsker dig for din Frelses Skyld, det efterlader jeg dig i Arv: en strængere Orden, end du. har, en ordentligere Tugt og en bedre Forstaaelse af Læren om Retfærdiggørelsen, uden hine skændige Misbrug, som tage Overhaand blandt dine Sønner. I have begyndt i Aanclen og endt i Kødet; I have begyndt i den levende Tro og ende i den døde Tro, som den jo er uden Gerninger.“ Brødrebispen kunde tale med saa overlegen en Myndighed, hans Hjord stod saa godt som ene med sin