Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 41 et filosofisk Fakultet, og det samlede Akademi førte nu i en tredive Aars Tid en blomstrende Tilværelse, uden dog at. opnaa kejserlig Stadfæstelse paa et virkeligt Universitets Rettigheder. Adelige og borgerlige- Disciple strømmede til fra Frankrig, Schweiz, Ungarn, Böhmen, England, Skotland, Lifland, Danmark og Norge; i 1605 var der blandt dem alene 16 Rigsgrever. Den Lærer, Comenius her især paavirkedes af, var den et Par Aar ældre reformerte Professor Joh. Heinr. Alsted. Denne var, ofte rigtignok væsentlig som Kompilator, en af det 17de Aarhundredes frngtbareste Penne og gjorde ikke for intet Ordet sedulitas (Flid) til sit Navns Anagram. Hans megen Læsning skaffede ham en broget Lærdom, og han optraadte som Professor i Filosofi, Poesi, Retorik, Matematik og Teologi. Han havde en Lidenskab for Logik og Metode og sværmede foi Inddelinger af Videnskaber og Videnskabsdele. Al menneskelig Viden vilde han samle i et System og skrev en stor Encyklopædi i fire Bind, som havde et anset havn i hans Samtid, og som endnu Leibnitz tænkte paa at udgive igen i en forbedret og gennemført Skikkelse; ti, sagde han, „den brave Mand har ikke sparet paa Arbejde og ikke savnet Dømmekraft, men kun Stof, kun vor Tids lykkelige Fortrin“. I Teologien ser Alsted alle Videnskabers Dronning, ogsaa Filosofiens. Den øverste Aarsag til 1 ilosofien er nemlig Gud, Solen, fra hvem Filosofien udgaar som en af dens Straaler. Derfor gøre ogsaa de sig skyldige i en alvorlig Vildfarelse, der hævde, at Filosofi og Teologi staa i Strid med hinanden. Filosofien skal som en Terne være Teologien underdanig, og hvis den sætter sig op mod sin Herskerinde, skal den som Hagar udstødes af Huset, og Teologien som Sara blive tilbage deri. Fra