Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

44 FRA COMENIUSES SAMTID. træde i Didaktikkens Sted, da den hverken berører Studiernes i sig selv nyttige og efter hver Discipel afpassede Maal, hvortil han skal ledes ved Haanden og ikke trækkes ved Haarene, eller de fra Djævlen, Mennesker og personlige Tilstande hidrørende Hindringer for Undervisningen saa lidt som dennes Drivkræfter eller Midler: Gud, Lærerens levende Røst, Bøger, Begavelse, som en Samling (aggregatib) af flere Evner, osv. Paa den gamle Tids Stade staar Alsted, naar han hævder, at i Modersmaalsskolerne skulle Pigebørn sendes og kun de Drenge, der skulle være Haandværkere (qui artibus mechanicis aliquando se applicabunt'); for de øvrige vil den Tid, der anvendes paa Modersmaalet, træde hindrende i Vejen for Læsningen og Skrivningen af det latinske Sprog. For Pigebørn vil Undervisning i Latin derimod for det første være Tidsspilde, for det andet en Lejlighed og Fristelse til Synd: adelige og fyrstelige Kvinder kunne dog lære dette Sprog; for dem er det til Pryd. Fuldstændig i Comeniuses Aand ere imidlertid følgende Sætninger hos Alsted: „Ingen Autoritet maa træde i Vejen for Erfaringen, ingen Vane eller forudfattet Mening maa være det afgørende.“ „Man skal lære paa én Gang gennem Synet og Hørelsen; ti det Beskuelsens Kendskab, som erhverves ved Selvsyn, er langt sikrere end det Abstraktionens, der erhverves gennem Hørelsen, fordi Synet sikrere og hurtigere griber sin Genstand.“ „Al Kedsomhed maa man saa omhyggeligt som muligt søge at undgaa ved Undervisningen.“ „Al Voldsomhed skal være udelukket.“ Som Comenius anbefaler ogsaa Alsted Museer, Biblioteker og Kort, og ved Redegørelsen af sin Skoleplan henviser Comenius direkte til ham. Dog, ikke blot i saadanne sunde, ædruelige Tanker