Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 45 gaar Comenius i hans Spor. Allerede blandt Taborit-terne var der i religiøst Sværmeri blevet profeteret om Kristi snarlige Genkomst og det tusendaarige Riges Indtræden, og „mange enfoldige havde vist saadan Iver, at de solgte deres Ejendom for Spotpris og fra alle Böhmens og Mährens Distrikter strømmede ud i Bjærgene med Koner og Børn for at lægge deres Penge for Præsternes Fødder og lade sig optage i deres Samfund. Trediveaarskrigens Tidsalder var skikket til at nære slige Undergangs- og Lyksalighedsdrømme, og det mylrede frem med Varsler, Spaadomme og Syner. Hos Alsted træder Kiliasmen os i Møde, som den kunde doceres fra et teologisk Kateder. Han inddeler Historien i ti Afsnit, af hvilke det niende varer fra Aar 1359 til 1694. Daniel Kap. 12 V. 12 leverer Beviset. „Der læses: „Salig er den. som bier og naar til busende, tre Hundrede og fem og tredive Dage.“ Disse Dage ere profetiske Dage, d. v. s. lige saa mange Aar, og naar man lægger dem til den tidligere Sum i det foregaaende Vsrs og Afsnit, saa faar man 2694 Aar, hvilket er den Dagenes Ende, Daniel har forudsagt. Træk fra denne Sum de 1000 Aar, hvorom Johannes’ Aabenbaring taler Kap. 20 V. 2, saa kommer 1694 ud som Kristi Aar.“ Et mystisk Træk i Comeniuses forøvrigt dagklare Natur fængslede ham til ganske lignende Forestillinger og blev Kilden til de Uvejrsskyer, der formørkede hans Livs Aften. Den bestemte Kaldelse til at være pædagogisk Reformator udgik imidlertid til ham fra en anden, mindre personlig Paavirkning. Han fortæller selv derom: „Stiaks, da Wolfgang Ratkes Plan til en Forbedring af Undervisningsmetoden var fremkommen 1612, anbefalet i en offentlig Skrivelse fra Universiteterne i Jena og Giessen,