Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

47 FRA COMENIUSES SAMTID. naturlig Undervisningsmetode og anvendte ogsaa sine sidste 35 Aar dertil. 1603-10 opholdt han sig i Amsterdam for at samle sproglige og matematiske Kundskaber, og da han mente at have gennemtænkt og ordnet sin Undervisningsmetode tilstrækkelig, tilbød han Prins Moritz af Oranien sin Tjeneste. Denne lovede ogsaa Ratke en aarlig Pension, hvis han udelukkende vikle vie det latinske Sprog sine Kræfter. Men saa snævre Grænser vilde Ratke ikke afstikke foi sin Virksomhe og modtog derfor ikke Prinsens Tilbud. Fra nu af begyndte hans Vandreaar, der, saa længe han levede, aldrig fik Ende. Som en pædagogisk Missionær drager han fra Sted til Sted for at sprede sin Didaktiks Velgerninger over hele Tyskland. I Frankfurt a. M., Weimar, Augsburg, Erfurt, Kassel, Basel, Kothen, Halle, Magdeburg og endnu flere Byer slaar han skiftevis ued og højere og højere flyver hans dristige Tro paa Metodens Betydning. Til sidst bliver den ham. næsten en guddommelig Aabenbaring med et evigt Liv i Vente „Didactica Ratichti skal og vil med Guds Hjælp være til og vedblive at være til, naar eders fyrstelige Naade og Ratichius ikke mere ere at finde i denne ugudelige og fordærvede Verden,“ skriver han i Oktober 1616 til Grev Johan af Nassau. Men ingensteds bliver hans Ophold af Varighed; man synes alle Vegne, at Udfaldet ikke svarer til hans Løfter, og mer end én Gang faar han Lejlighed til at klage over de „grove og utaknemmelige Tyskere“, som hverken kunne eller ville forstaa ham; men „lad dem saa længe nok blive ved at være ga e Bæster og Narre“, føjer han med selvfølende Overlegenhed ti], i et af sine Breve. I blivende praktiske Frugter af sin Optræden har han ingensteds sat sig noget Minde.