Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

48 FBA COMENIUSES SAMTID. Fyrst Ludvig af Anhalt Köthen, som med sine øvrige aandelige Interesser — han havde bl. a. været Medstifter af det „frugtbringende Selskab“ til Moders-maalets Fremme — forbandt en varm Kærlighed til Skolevæsenet, havde modtaget Ratke med fyrstelig Rundhaandethed, indrettet Trykkerier, hvori hans Metodebøger skulde trykkes, tilkaldt lærde, der kunde arbejde sammen med ham, og grundlagt Skoler, i hvilke hans Reformtanker skulde gennemføres. Alen Ratkes uomgængelige Væsen, hans „Heftighed og hastige Væsen“ (Ratkes egne Ord), hans „Ulydighed, Trods, Overmod og Skældesyge overfor Øvrigheden“ (Fyrst L.’s Ord) og hans Mangel paa praktisk Dygtighed og Ro havde lidt efter lidt bragt det saa vidt, at Fyrst Ludvig 5. Okt. 1619 gav Befaling til at sætte Pædagogen i Fængsel. Og herfra slap han først bort, da han den 11. Juni* 1620 havde undertegnet en Reces, hvori han erkendte, at han „havde lovet og tilsagt mere, end han havde forstaaet og kunnet iværksætte“. I sit Fængsel tabte han rent Modet, saa at han „af Angest rystede og bævede over alle sine Lemmer, udgød Taarer og hverken kunde spise og drikke“; men sin Metode holdt han fast ved med uforandret Begejstring, som det fremgaar af følgende Ord i Breve til Hertug Ludvig: „Endnu ét ønsker og beder jeg Gud om af Hjærtens Grund,"at eders fyrstelige Naade dog endelig ikke maa skeje for vidt ud med min højtelskede Brud, jeg mener den ædle og højlovede Didactica, for at I ikke skal forgribe eder paa eders Fader og Skaber Gud Herren og efter Kong Usias’ Eksempel blive straffet derfor af Gud. Hun er hellig, min elskede; guddommelig, forstandig, kysk, ren og pletfri er hun. Hun lader sig slet ikke behandle med urene Hænder. Mig alene er hun højt og dyrt