Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. CO to •sikre dets Arvefølge. Men medens han begunstigede Adelen og de ridderlige eller krigerske Elementer i Staten, led Landmændene under trykkende Jagtlove og Borgerne under en ængstelig Begrænsning af deres Frihed. Han var ikke bleven opdragen til en saadan Pragtsyge og Forkærlighed for de store. Faderen, Georg I, havde været sparsom og velgørende mod fattige, særlig mod slet lønnede Præster og Lærere og mod forældreløse Børn, som efter hans Ordning skulde være stillede under Formynderskab inden fire Uger efter Forældrenes Død. I mindre end 10 Aar havde han oprettet 13 nye Skoler paa Landet, og i den offentlige Skole i Darmstadt havde han ladet Børn af uformuende Forældre gratis faa Undervisning, Føde og Klæder. Hans Hustru Magdalene, hvem man sammenlignede med den hellige Elisabet i hendes Forhold til de fattige og forladte, havde ved sin Blidhed- øvet stor Indflydelse paa hans noget haarde Sind. Med Strænghed havde' Georg opdraget sine Børn og ikke sjælden sluttet Prøvelsen af deres Kundskaber med faderlige Revselser. Biblen skulde de allerede tidlig have gennemlæst mere end én Gang fra Ende til anden; ■enhver Prædiken, de hørte, skulde de nedskrive med alle dens Beviser; Salmebogen og Luthers Katekismus skulde de kunne ordret udenad; Korrekthed i Troen og Øvelse af Hukommelsen var Centrum i den hele Undervisning. Ludvig skriver selv senere til sin Fætter Moritz af Hessen Cassel om, hvorledes hans Fader i bogstavelig Forstand havde ladet Luthers Katekismus piske ind i ham. Allerede i sit tiende Aar havde han læst hele Biblen paa Tysk, og da han en Gang som Barn stod eftertænksom med Hænderne paa Ryggen og lians Moder spurgte ham, hvad han tænkte paa, svarede han: