Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

ic? FHA COMENIUSES SAMTID. „Paa den hellige Aand.“ Han blev ogsaa hele sit Liv igennem ved at være' en stiv Lutheraner. Af Latin havde han allerede i sit fjerde Aar lært 300 Gloser udenad, og uden at blive nogen egentlig lærd Fyrste, som Moritz var — han blev endog beskyldt for at nære Uvilje mod literati saa drev han det dog saa vidt i gamle og nyere Sprog, som tidligere havde været temmelig forsømte ved det hessiske Hof, at han kort efter sin Regerings Tiltrædelse kunde skrive Prædikenerne i Kirken ned paa Fransk, Italiensk eller Spansk. 17 Aar gammel fik han Adgang til Kancelliet for at overvære Behandlingen af de der forefaldne Sager og lærte Justinians Institutioner udenad. Faderen mærkede den fremspirende Pragtlyst hos Sønnen og søgte at holde den nede, strøg f. Eks. et Par Silkestrømper paa hans Garderoberegning med den Bemærkning, at sligt var for kostbart for hans Hus, og advarede ham for hans Fætter Moritzes Hofliv; men han maatte mistrøstig klage over, at Ungdommen ingensteds længer ænsede de ældres. Raad og Erfaring, da Sønnen i sit 18de Aar rejste til Italien med et stort Følge, alle pyntede med Guldsnore paa de gule Lædervamse. Faderens Død i 1596 kaldte-ham snart tilbage. Da Moritz nogle Aar senere havde indført Forandringer i reformert Retning ved det fælles Universitet i Marburg, klagede Ludvig paa en Landdag i Giessen 1605 over den Fare, hvori den hidtil herskende Religion „efter den uforandrede augsburgske Konfession“ stod, og forkyndte, at han vilde oprette et særligt fyrsteligt Gymnasium i Giessen som Modvægt. Forsamlingen voterede straks en Sum dertil foruden en Del Klosterindtægter og 'det Bidrag, der hidtil havde været ydet det teologiske Seminarium i Marburg. Gymnasiet