Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 55 blomstrede hurtigt op, og det fjendtlige Forhold til Moritz bragte Ludvig paa det ønske at ophøje det til et. Universitet. Han drog til Prag, hvor han tyede til Kejserens personlige Gunst — selv satte han sin Ære i sin Troskab mod Kejseren og befalede før sin Død, at man skulde smykke hans Ligdragt med Indskriften Deo & Ccesari fidelis. Han opnaaede ogsaa et kejserligt Privilegium paa Oprettelsen af Universitetet, hvilket han indløste hos Kancelliet med 1030 Guldgylden. Bygninger bleve saa hurtigt som mulig opførte, Universitetet festlig indviet 7. Oktbr. 1607, og Landgreven skænkede det 40,000 Gylden og 9000 spanske Dalere tillige med det omtalte Klostergods. Det fik snart sin botaniske Have og sit anatomiske Teater, forsynedes med Lærere i næsten alle nyere Sprog, og Disciple søgte til det saa langvejs fra som fra Danmark, Sverig, Kurland, Lifland, Böhmen og Østerrig. Landgrev Moritz protesterede mod Universitetet og forbød sine Undersaatter at studere ved dot. Ogsaa en lærd Undervisningsanstalt for yngre, et Gymnasium eller Pædagogium, ved hvilket de kunde forberedes og modnes til Universitetslivet og Studierne, tænkte Ludvig i Slutningen af sit Liv, efter at Marburg igen var blevet Landsuniversitetets Sæde, paa at oprette i Darmstadt; men han døde forinden i 1626, og det blev en af Sønnen Georgs første Regerings-handlinger at gennemføre det Paalæg, i hvilket Faderen havde udtrykt sin sidste Vilje derom. Til to af Professorerne ved sit unge Universitet, Christoph Helwig og Joachim Jungius, sendte Ludvig Rat-kes Memorial, for at de nøje skulde prøve Gi undlaget for hans Planer og yde ham Hjælp ved hans nyttige Foretagende i Frankfurt.