Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

56 FRA COMENIUSES SAMTID. Ogsaa en anden Vej aabnede sig i imidlertid omtrent samtidig for Ratke. VI. Dorothea Maria af Sachsen Weimar. Det var Enkehertuginde Dorothea Maria af Sachsen Weimar, som fulgte sin Slægtning Ludvig V.s Eksempel. Der var Forhold nok, som gav hende særlig Interesse for Opdragelses- og Undervisningsvæsenet. Hendes Fader, Joachim Ernst af Anhalt, som var saa ivrig en Lutheraner, at han for at udelukke ethvert Pust afKalvinisme lod alle sine Præster og Lærere edelig og med Underskrift binde sig til en af ham selv affattet luthersk Trosbekendelse, havde gjort alt for hendes Opdragelse. Dens Frugter var en Række Egenskaber, der sammen med hendes naturlige Anlæg stemplede hende til Kvinde og Regentinde: Viljefasthed, Kærlighed tilOrden, Raad-snarhed, Veltalenhed, Sans for Videnskab og Kunst, Jævnhed i Sæder, Huslighed og Tarvelighed, i Forening med Styrke i Følelsen. Sin Mand, den tungsindige Johan III. af Sachsen Weimar, fødte hun 12 Børn, af hvilke hun efter hans Død havde otte Sønner at opdrage. Hun banlyste al fyrstelig Pragt og Magelighed fra dem, lod dem trods deres forskellige Aldre nøjes med ét Værelse til at undervises og muntre sig i og havde selv et vaagent øje med deres Udvikling, deres Flid og Sædelighed. Friederich Hortleder, som lidt efter lidt var bleven den ledende Aand ved Hoffet i Weimar, havde rimeligvis