Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

60 FRA COMENIUSES SAMTID. Han benyttede sit Ophold i Frankfurt til at forøge sin Indsigt i hebraisk Sprog og rabbinsk Litteratur, „kigge Jøderne i Kortene“, som hans •Svigersøn Balthasar Schupp siger. Ved sine daglige Samtaler og Disputter med nogle af de fornemste Jøder vandt han saadan Anseelse blandt dem, at der senere engang, da Teologen Coelestinus Mislenta fra Königsberg under Helwigs Forsæde holdt en hebraisk Disputation mod Jøderne, kom flere lærde Jøder til Giessen for at opponere paa Hebraisk mod de to Mænd. Den grammatiske Side af Sprogene var Hovedgenstand for hans Interesse, og han var en Mester i at lære dem fra sig. Som Didaktiker havde han derfor ogsaa opnaaet et stort Navn. Den evangeliske Menighed i Augsburg, hvjs Udsendinge 1614 under Tavshedsløfte vare bievne indviede i Ratkes Metode og havde opfordret ham til at komme ti] Augsburg for at forbedre deres Skolevæsen, henvendte sig saaledes desuden til Landgrev Ludvig og bad om at maatte laane Dr. Helvi-cus paa et Aar; de vilde have hans Hjælp til at indrette en Skole, hvorefter alle andre Skoler i Tyskland kunde blive reformerede. Fyrsten samtykkede, og Helwig drog derhen. Han brevvekslede om sine Planer med lærde i og udenfor Tyskland, med Mænd som Scaliger og Buxtorf; de gik ind paa hans Tanker, og Buxtorf skrev bl.a. til ham: „Sitibiadessem, Helvice, Ung er em pulver em peditm tuorum“ (hvis jeg var hos dig, vilde jeg slikke dine Fødders Støv). Imidlertid mødte han ogsaa Modstand, og, skønt det fredsommeligste Menneske af Verden, maatte han kæmpe med Modstandere, som chikanerede og bagtalte ham. Filosofferne i Giessen gennemheglede ham, som om han „uden videre paaduttede den gamle Metode alt muligt Tyvevi, Røveri og Kæltringevæsen“,