Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 61 og sagde haanlig om ham, at han i Augsburg havde villet lave en Tragt, hvorigennem han vilde hælde Kunsten ind i Hovedet paa de unge, ligesom man i Høsttiden hælder Vin paa et Fad; og Teologen Dr. Affel-mann i Rostock skrev til ham, at den, der ikke paa godt Westfalsk vilde lade sig hudstryge paa Bagen, den kunde aldrig blive til nogen lærd Mand. Det er Antydninger nok til at vise, at Helwigs Bestræbelser for at opstille en naturligere og mere tvangfri Undervisningsmetode var det, der vakte Anstød. Dag og Nat arbejdede han nu for at vise Verden, hvorledes hans Planer kunde virkeliggøres. Det lykkedes ham ogsaa at vende Stemningen: Studenterne følte, hvor store Fremskridt de skyldte hans Forelæsninger i Hebraisk, og samlede sig om ham; men han blev syg af Overanstrængelse og døde 1617 i sit 36te Aar. Den almindelige Sorg over hans Død lagde sig for Dagen i et Kor af Sørgedigte fra mere end tyvs Universiteter i Tyskland og Schweiz. I hans Gravskrift staar der som en Protest mod An-grebene paa ham: Novcc didadicfå ccudor et inforrnuto) félicissimus. Hans Enke udgav efter hans Død et Skrift af ham, en Universalgrammatik, i hvilken han opstiller de Regler for Undervisningen, han er naaet til under sin Arbejden med Ratkes Ideer, og som skulle gøre Didaktikken til „en organisk Kunst“, der kan anvendes paa hele Sprogundervisningen. Ogsaa han kræver Skolegang for hele Ungdommen og lægger Forældre og Lærere paa Hjærte at vække Børnenes Lærelyst ved „fagre Ord“ (blandis verbis) og Belønninger. I det hele skal Skolen være saaledes indrettet, at Disciplene kunne befinde sig vel i den: dens Lokale tiltrækkende, rummeligt og godt afdelt (compitis instrudus), dens Undervisning, h\is daglige Udstrækning ikke maa overskride fire Timer, afbrudt