Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRÄ COMENIUSES SAMTID. 63 VIL Joachim Jungius. Joachim Jungius var en Mand, der fra Højdepunktet af sin Tids filosofiske Dannelse pegede ud over den paa Fremtidens Opgaver og Løsninger, i Lighed med sine store samtidige, Grundlæggerne af den moderne Videnskab, Mænd som Bacon, Galilei eller Descartes. En af Leib-nitzes Korrespondenter, den hamburgske Professor Heinr. Sivers, skriver til ham om Jungius: „Han er i Sandhed en ægte Filosof og ligesom et Forraadskammer af alt, hvad der kan vides.“ Og Leibnitz selv stillede ham saa højt, at han ved Omtalen af et filosofisk Problems Løsning udbryder: „Tre Mænd er der, som det undrer mig ikke ere naaede saa vidt: Aristoteles, Joachim Jungius og Renatus Cartesius.. Joachim Jungius fra Lübeck ei' en Mand, der kun er lidet bekendt endog i selve Tyskland; men saa stor var hans Dømmekraft og saa rummelig hans Opfattelsesevne, at jeg tvivler paa, der er nogen dødelig, af hvem man med større Ret havde kunnet vente den store Genfødelse af Videnskaben, hvis den Mand enten havde været kendt eller havde faaet Hjælp.“ Igennem Comenius og Samuel Hartlieb, en i London bosat tysk Læge, der efter en ikke ubetydelig Maalestok var et aandeligt Forbindelsesled mellem tyske og engelske Videnskabsmænd, naaede Jungiuses Ry ogsaa til England. 1670 tilbød saaledes det ti Aar i Forvejen stiftede kgl. Videnskabernes Selskab i London at bestride Omkostningerne ved Udgivelsen af den 1657 afdøde Filosofs Skrifter, hvad enten den skulde finde Sted i Tyskland eller i London, en Plan, som dog ikke blev til noget.