Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

68 FRA C0MEN1USES SAMTID. sammen med Helwig i Frankfurt, Weimar og Augsburg, havde derpaa studeret Naturvidenskab og Medicin i Rostock og Padua, den Gang et levende Midtpunkt foldet Slags Studier, var bleven matematisk Professor i Rostock og havde grundlagt et videnskabeligt Selskab dér, societas ereunetica, det første fri videnskabelige Akademi ikke blot i Tyskland, men i hele Nordeuropa, var saa bleven kaldet som Professor i Medicin til Helmstadt, havde, fordreven af Krig og Pest, praktiseret som Læge i Braunschweig og var endelig vendt tilbage til Rostock som Professor i Matematik. Sit Professorat i Giessen havde han nedlagt efter faa Aars Forløb for uafhængig at kunne hengive sig til sine videnskabelige Interesser. Som Rektor ved Gymnasiet i Hamburg nærede han stadig Bekymring for, at han ved altfor megen Undervisning „skulde blive bortdraget fra at iagttage og kommentere“, og frasagde sig efter en halv Snes Aars Forløb af lignende Grunde det andet Rektorat, han samtidig havde overtaget i Hamburg, tillige, fordi Skolen stod i en for ham utaalelig Afhængighed af Gejstligheden, mod hvis Indgreb i hans personlige Liv han forgæves havde paaberaabt sig sin „kristelige Frihed“. Lige saa stærkt hævdede han den pædagogiske Frihed. Al mekanisk frembragt Enhed i Disciplin eller Lære var ham imod. Den enkelte Lærer skulde frit have Lov til at lægge al sin Ejendommelighed. som Lod i Vægtskaalen, og i alt Fald paa Gymnasier og Universiteter, hvor Ungdommen allerede kan bruge sin egen Dømmekraft og svømme uden Sele, stod det for ham ikke blot som uskadeligt, men tit som i højeste Grad gavnligt, om de modstridende Opfattelser aabent bleve forfægtede. Die aliquid contra, ut duo simus (sig mig