Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIÜSES SAMTID. 73 nesker ved at forbinde akademisk Frihed med et Liv under Forældres Øjne. Imidlertid varede det en Tid, inden den ny Anstalt vandt Fasthed: Gejstlighedens næsten ubegrænsede Overopsyn ikke blot med Lærernes pædagogiske Færd, men ogsaa med deres personlige Liv, bidrog sit til at bringe Splittelse og Forstyrrelse i Undervisningen, og Jungiuses Ven, Syndicus Garniers, skriver til ham 1. Novbr. 1626: „I de døde eller bortdragende Professorers Sted bliver der ingen nye valgt, og vort Gymnasium synes mig at skulle til at opgive Aanden og kun at vente paa en anstændig Begravelse.“ Da var det, at Jungius 19. Marts 1629 blev indsat til Rektor ved de to Skoler, af hvilke han til sin Død i 1657 vedblev at styre Gymnasiet. Johanneum fik 1634 en ny Skoleordning, udvidet 1644; dens Grundtræk er vistnok Jungiuses Værk. Det ligner liam, der som Lærer forstod at levendegøre abstrakte Æmner ved en ofte aandrig Anskuelighed, at protestere mod altfor megen Diktat og henvise til en Forklaring ved Eksempler og korte Bemærkninger. Det kunde ogsaa ligne ham, som saa skarpt kritiserede Tilstanden i de usle Privatskoler, der som en tit af uværdige Personer eksploiteret Industri vare blomstrede op under de offentlige Skolers Forfald, at drage Huslærervirksomheden ind under offentlig Kontrol, uagtet Hamburgs Borgere nødig vilde finde sig i, at Rektor og Konrektor ved Johanneum eller Gymnasiet som Tilsynsmænd skulde have fri Adgang til deres Huse. I en 1636 holdt offentlig Skoletale lægger Jungius sine pædagogiske Hovedtanker for Dagen. Den Splid, Skolen havde lidt under, maatte naturlig fremkalde Tanken om Enighedens Betydning, og hvor stor en Vægt han end lægger paa den enkelte Lærers personlige Ejendommelighed, saa betoner han ikke mindre