Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

74 FBA GOMENIÜSES SAMTID. Enighed, særlig i tre Ting, af hvilke ingen kan savnes, naar de andre skulle bestaa: Lære (doctrina), Undervis-ningsmaade (clocendi modus') og Disciplin (disciplina). Den ene Lærers Arbejde skal Trin for Trin bane Vej for den anden og næstes; derved føres Forstanden let og umærkelig fra det laveste til det højeste. Og ligesom han selv forstod at mildne Undervisningens Stræng-hed ved at udbrede en glad og frejdig Stemning over den, saaledes hævder lian paa Tugtens Omraade. den rette forenede Anvendelse af Tømme og Spore. De Ungdomsaar, i hvilke han, fri for enhver offentlig Ansættelse, havde kastet sig ind i den pædagogiske Bølgegang, Ratkes Reformbevægelse vakte, havde været et betydningsfuldt Forspil for hans senere Virksomhed som Skolemand. IX. Hslwigs og- Jungiuses Beretning om Ratkes Metode. Ligesom Helwig havde han ved praktisk Samarbejde med Ratke, fra hvis Person de dog begge i Tidens Løb følte sig mere og mere stødte tilbage, og igennem Forhandlinger med Professorerne i Jena forberedt sig til den kritiske Vurdering af Reformatorens Metode, som Landgrev Ludvig havde krævet af sine to Professorer. Da Beretningen kom, var den ve] skikket til ved sin ungdommelige Varme at vække en Begejstring for Sagen, som de ni forskellige Tryk, man kender af Skriftet, ogsaa vidne om. Ratkes store Løfter om at lære enhver et Sprog paa et halvt eller højest et helt Aar med tre fire Timers Undervisning daglig lyses i