Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FBA COMENIUSES SAMTID. 75 Kuld og Køn. Hans Protest mod Latinen, der „herskede over de andre Sprog og Kunster som en Tyran“, støttes. Man staar sikkert overfor en Ytring af Jungiuses Frihedsfølelse, naar Metoden roses for at have gengivet Sprog, Kunster og Videnskaber „deres naturlige Frihed“, ligesom man i Misbilligelsen af den herskende Undervisnings udmarvende Grammatikøvelser staar overfor et Træk af den samme realistiske Aand, der omtrent 30 Aar senere lod ham skrive til en af sine Disciple : „Jo mere et ungt Menneske kommer ind i sclentias, des fortrædeligere bliver grammatica ham; ti det er en uvigtig Ting.“ I Modsætning til Latinen betones Modersmaalets Betydning: „Det har ikke mindre end de andre [Sprog] sine særlige Egenskaber, sin Rigtighed, Fuldkommenhed og Pyntelighed, som vi Tyske billigvis skulde tage Hensyn til og ikke saa længe lade vort medfødte Modersmaals Skatte ligge nedgravne. Tilmed er det ogsaa den rene Sandhed, at alle Kunster og Videnskaber ville kunne læres og udbredes meget lettere, bekvemmere, rigtigere, fuldkomnere og udførligere i det tyske Sprog, end det nogen Sinde er sket i det græske, latinske eller arabiske Sprog.“ Og ligesom de to Forfattere love at gøre deres til at føre den hele vigtige Samfundssag igennem, saaledes slaa de med en Klarhed, der endnu ikke har tabt sin indtrængende Kraft, den Sætning fast, at Undervisningen er en Kunst, der baade kræver særlige Evner og særlig Uddannelse. De sige: „Paa det at Forskellen mellem den gamle og denne ny Maade at undervise paa kan tydeliggøres saa meget des klarligere, saa er der fremfor alt at mærke, at den, der vil undervise en anden, ikke har nok i grundig og færdig at kunne det Sprog, den Kunst eller den Videnskab, som han agter at lære fra sig; men