Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

78 FRA COMENIUSES SAMTID. Samtid, er en Kendsgerning, der Lys paa hans egen Skikkelse. kaster et forsonende X. Kirkelige Forhold i Pfalz. Fra Herborn begav Comenius sig i 1613 til Heidelberg, Hoved- og Residensstaden i Kurfyrstendømmet Pfalz. Dens blomstrende Universitet, for hvis oprindelige Ordning som et studium generale (det daværende Navn paa et Universitet) Parises berømte Højskole havde været Mønstret, var kun et Par Aar yngre end Wiens, det ældste i Tyskland; deres Oprettelse i Slutningen af det 14de Aarhundrede havde indledet Videnskabernes Genfødelse nord for Alperne; det var Universitetet, der havde gjort Heidelberg til en By i egentlig Forstand, og snart efter sin Oprettelse kunde Heidelbergs Universitet sættes ved Siden af Parises. I 1518 havde Luther, et halvt Aar efter at han havde opslaaet sine Teses paa Kirkeporten i Wittenberg, været i Heidelberg som Augustinermunk og dér indtaget Forsædet ved en offentlig Disputats i Augustinerklostret den 26de April. Om Naaden, Retfærdiggørelsen, Troen og Gerningerne havde han opstillet 40 Teses, og „baade Sagen og Personen satte 'Sindene i Bevægelse; Folk af alle Stænder, Munke og Hofmænd, Professorer og studerende, toge Del i den teologiske Væddekamp; ogsaa Teologer, der senere findes blandt Forkæmperne for den nye Lære, vare tilstede som Tilhørere eller Deltagere. Opponerede Luthers Modstandere med Finhed og Smag, saa overtraf Wittenbergeren dem dog alle i dybtgaaende