Sin Kræfternes Ligevægt under sig. 71
taMBMnr 11 III ■ BRI lyrmiiivii ri,. m
Da derfor Krcrfreme tre som de Rum, igennem hvilke $« K»st -
de kunne kevcege den samme Makrrie i censdan Bcvsgelft itSn,!«
den samme Tid §♦ 23, og en Krast, som AE kan bevcrae den Diagonalen,
samme Trug sra A til E, lmrdlerttd at A kan bevage den fra Virkning som
A til C, og B fro B til D, saa folger.
At en Krafts, saa stor som Diagonal- eller Tver- IdAA««'"
Linien i og i dens Direktion, glor altid i samme Tld "cf“,),lOTe,fc’
den samme Virkning, som de to Side-Kræfter BD og9""
AC, naar de ere t Størrelse og Direktion fom BD og
AC. (•)
§. 60.
C) Dette Principe, fom er unrgtelig et af te allerstorste og aller-
nyttigste, som man haver kunder opfinde og bedene sig af
ubi A?ekanik, fan bevises endnu anderledes af Kræfternes
foranforte Love. Thi (Taf. i. Fig. -.) om den Jnertie
a drives af de tre Kræfter ea, ady fa, saaledes; at fa
M staae i Ligevægt med de to andre, med ea og ad% da er
ter ingen Tvivl paa, ar jo de Kræfter ea og ad udgisre den
Modstand, som fa have at overvinde, og at ligeledes fa er
den Modstand, som ea og ad haver at overvinde. Kaldes
da ea. A, ad\ B; fa. G det elementare Rum -^Iner-
tien forflyttes over ved dx. Det, over hvilket den for-
fiyttes ved B ligeledes i en uendelig liden Tid dy, da er
Jgienvirkningen af den Kraft fa = Mx-VBdy. §. 16.
4» og 22. 2Z. i Forel, og §. 2. c. i Tillæg. Kaldes ligelr-
des det elementaire Rum dZ, igiennem hvilket tillige med
Inertien Kraften fa for et Aieblik bevæges, da bliver