Om Faldet over de krumme Linier. 91
nie, at da denne Hastighed aldeles ikke blev forandret ved Faldet over
Linien. Thi saasnart som dette er, da folger, at de hastiggisrelP
de Krister ikke anderledes kunde befordre eller hindre Hastigheden af
Bevægelsen, end paa den nylig sagte Maade. Den Deel af Kraf-
ten nemlig, som er perpendicular paa den krumme Linie hindrer Bevor-
gelftn ikke i og for sig. §.67^. men gier alene, at Direktionen forane
dreS. Den Deel af Kraften derimod, som virker efter Tangenten,
gisr alene den her udregnede Forandring. Følgelig er vores Sluhiinz
Uimodsigelig rigtig, om ellers den Hastighed, som engang er ble^m
til, i Jnertiernes eensdanne Bevægelse over de krümme Linier ikke ftv-
andres. Men det forstaaer sig selv, at vi her ikke hekymre 06 om den
Modstand af Bevægelsen, der sædvanlig tilkiendegives ved Navn as
Friction, og fom kommer as Planers Ujevnhed.
Man kan let overbevise sig om denne Sandhed; thi er Taf. r*
Mg. i 4. BAE en krum Linie, eller rettere AB og AE to af dens
Elementer, da saafremr disse sidste, saaledes som vi her antage det,
giere under sig en saa stump Vinkel BAE, faa at Vinklen DAE,
der gieres af Tangenten AD og Elementet AE er uendelig liden.
Og AC, CE ere Radii Ofculi til AE, eller Halv-Diametter af
den Cirkel, font over AE er med den krumme Linie fuldkommen af
samme Krumning, da er Vinklen ACE = DAE.
Bevægedes Inertien frit, ffulde den fra BA gaae fsrr efter
Tangenren AD, men siden den, formedelst den frumine Linies Mod-
stand og Hindring bevceger sig fremdeles i et dens Element AE,
saa synes virkelig Hastigheden ar maatte kunde lide nogen Forandring i
det Inertien tvinges fra den Direktion AD, hvilken den af sin natur-
lige Drist ssger, ril ar gaae Udi Direktionen AE; allermest, da Be--
M L vergelt