Sm de levende Krcefter. 497
notere overlegge, hvad i det Oieblik steer, daBevcrgelsen med-
deeles den lidende Materie af den bevcegende Kraft.
Inertien, i det den staaer imod, er da virkelig ikke
andet, saaatsrge, end et Middel, hvorved Kraften glor sig
los fra det Bevægende, for at gaae over i det Lidende: Man
kan i dette sidste, ester at Omvexlingen er ff eet, betragte
Kraften font at vare endnu det samme i denne sidste Ting,
hvad den fsr var t den bevægende, og som at have alene stiftet
Sted og Seede, uden at have forandrer sig selv.
§> 271.
Dette er uimodsigelig sandt i al frie Bevægelse, t den
forstaae, hvor intet hindrer hverken den bevcegende Ting i at
yttre sin Krast, ei heller den lidende i at tage imod den. En
anden Anmerkning, som i det ncervcrrende er ikke mindre rig-
tig og man her ikke mindre behever, er den, at i al frie Be-
varelse intet af den virkende Kraft tabes, wen alt gaaer over
fta den virkende Ting i det lidende (*).
272.
(*) At der alene lader at være, men at dog virkelig i sig ingen
sand Stridighed er imellem Slutningerne af §. 266 ril 2 71
seer man, som jeg mener, ovei'maade tydelig, og tillige kor-
test paa denne Maade. I de tunge Tings Fald maa uneg-
ttlig Tyngdens Pression siges at være den samme i alle Punk-
ter fif den Linie AB (Taf. XII. Fig. 4.) igiennem hvilken en
Juertie, dreven af denne Kraft, fta A til B falder. Delte
R V r forudsat,