502 Femtende Forelæsning.
Pressionerne de for heel og hulden at blive den iboende, om jeg saa stal sige,
Kræfter blive eller for ot krrnge det dertil/ at Pressionen kan ffee. Den
anden Deel er den, hvorved den driver Tingen videre fort.
Denne sidste Udgior alene og forvolder Hastighedens Tilvext,
men begge med hinanden, ere og blive i Tingen, fordi i den
frie Bevægelse aldrig noget af Kraften tabes; saa de begge
tillige udgiore Tingenes samtlige og levende Kvaster.
§. 274.
AfMaaden, Folgelig t>oLre de levende Krcxster hvert Oieblik/ ei alene
vmde^Kræfterester Forhold af Hastighedens eller Tidens Tilvez't, men des-
uden
= og^ Pdx saaledeö den hele Stim af de Pressioner,
hvilke imidlertid, at Hastigheden meddeles, gaae over i
Inertien.
Saaledes er det saa langt fra, at de Princips, der atu
gaae Pressionerne eller de døde Kræfter, stride med de for de
levende Kræfter, naar disse sidste ansees at være Quadraten
af Hastigheden proportionert, at meget meer de levende
Kræfter og dette deres Maal er en simpel Felge af Lovene for
Pressionerne. Derfor nemlig, fordi de dede Kræfter ere
som Mossen multiplicert med Hastigheden, derfor ere de Le-
vende, efter hvad man seer af det nylig bemiste, som Masse»
i Hastighedens Quadrat. Thi den hele Pression paa Iner-
tien maa ei alene demmeS af dep Hindring, som Pressionen
nmiddelbar forefinder i Hastighedens Meddeeluing, men af
den hele Hindring, som Pressionen forefinder i at mrddele
Hastigheden, formedelst en soregaaende Hastighed.