578
Nittende Forelæsning.
Nittende Forelæsning.
Om
Stodets Center. Om de anstodende
Tings Tilbagespring. Om Stødets Virkning,
naar det ei gaaer igiennem Tyngdens
Kenter, og om det ssieve Stod.
§. 319>
.KÄ’jR' have i det forrige bestandig antaget, at Stedet gik
rer forklares, og igiennem Materiens eller Tyngdens Center. I denne
det bevises, ar^.,^ _ . A .
Svingers og Tilfalde, saa tidt Bevægelsen er frie, flaaer i det lige Stod
e^tt^dcn ft<m- Tingen an med alke sine KrEster. Saafremt derimod atBevce-
ML Punkt, gelfen er ufrie, som naar den Ting, der flaaer mi, paa Pen-
dulernes Maade svinger om et Punkt, da er Beffaffenhe-
den en langt anden.
Er, for Erempel, AD en saadan Linie, (thi de andre
Tilfalde knnne ved Matenernes Omflytning bringes til denne)
paa hvilken (Taf. XIL Fig. 13.) i B, C, D henge Tyngder
af samme Navn, hvilke, ved at falde igiennem Buen
vinde levende Krafter; da er det klart f at om den i at
komme til Vertikal-Linien, hvor den haver alle de ved Faldet
vttndne Krerfter samlede, stoder an paa en Ting F, denne
da faaer et storre etter mindre Stod tit, eftersom at Linien
. med