Almindelig Theorie for Bevægelsen. 51
3) At i den samme Hypothese, naar nemlig de bestandige
Kræfter under sig ere foranderlige, da; om Tideir amages ydermere
som bestandig, bliver rrz , og derfor blive de i samme
Tider igiennemlebne Rum proportionerte de hastiggierende Kræfter.
§- 16.
Vil man af Tiden finde Rummet, eller af Rummet Tiden, da Ä Tingener
' __ ' v FaidafTiden at
2,myy. finde det igiem
maa i Ligheden — =1 /, m 03 g forst bestemmes udi vtrkellg nelnlsbneRtrm,
2g eller af Rum-
Storrelft. Sættes da / == 1 Secund, saa bliver ^mmy = 2^ met Tiden,
eller 2mmy =£♦ Scettes som 1,25c/ §. 11, da bliver
sy = 31, 25c/ z= g, altsaa w = 1 ; saa man kan simpel hen
2.Vy
scette — — = /.
I de fleste Udregninger er det nok, naar sættes som fte
= V60. Sættes da videre t = x", saa bliver 4y = 2^,
y zz21 = 15. Er 2 , ba Hiver Vy ) og altsaa
y = 60. <Sv/=: 3 , t»a Hivet 4y = 9. 60 = 135»
§. 17.
Man kan giere Ligheden imellem Hastigheden og Tiden meget
simplere, end i den for fundne ngdy == vdv §. 7; saaftemt nemlig, at
man i Steden for Hastigheden selv betiener sig af den Horde, ved at
falde igiennem hvilken Hastigheden kan vindes. Thier, som fer, y det
igiennemlebne Rum, igiennem hvilket at den naturlige Tyngde driver
et Legeme, og x tilkiendegiver den Hoide, ved at falde igiennem hvil-
ken Hastigheden i Enden af Faldet kan vindes, da bliver dy = da,
G 2 og