Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

omtrent 37000 Rbd., medens Omkostningerne ved denne ej forhen beregnede Befordring af omtrent 1800 Miil om Aaret, ej kunde blive meget større, end hvad Slidet af Bane og Vogntøj maatte beløbe sig til, da Antallet af Embedsmænd, Vagter og Daglejere ej behø- vede al forøges i nogen mærkelig Grad. »Hvad dernæst angaaer de øvrige Indtæg- ter, som ved den i 1840 indkomne foreløbige Calcule over en Jernbane til Roeskilde anfø- res, da maa Comiteen formene, at ligesaalidt som Forfatteren af hiin Calcule med Bestemt hed kan forudsige, at den i Praxis vil vise sig rigtig, ligesaalidt, ja endnu mindre, vil Nogen kunne benægte Muligheden deraf. Kun saameget tør Comiteen antage, at da et Qvantum af c. 810000 Centner Varer, efter authentiske Beretninger, aarligen passere enten den hele, eller endeel af Roeskildevejen paa Axel, saa synes Halvdelen heraf, med 40 pCt. Forøgelse, ej at være overdrevent regnet til Befordring paa Jernbanen for den ansatte saare billige Priis af 2 à 3 Sk. pr. 100 Pd. paa Milen, naar Alt indrettes paa en efter Omstændighederne lempet Maade. Vel ville upaatvivleligt nogle Aar hengaa, forinden Landmanden lærer at kjende Fordelene af en Jernbane; men rimeligt er det ogsaa, at Transporterne da ville tiltage i langt højere Grad, end beregnet er. Men om nu end den for Varetransporten ansatte Sum af circa 70000 Rbd. maatte vise sig, i Gjerningen at være noget for høj, saa troer Comiteen ogsaa, at det Antal Passagerer, Forfatteren har an- taget paa de to bedste og højstbetalende Plad- ser, er endeel ringere, end der sandsynligviis vil komme; thi det er en uimodsigelig Erfa- ringssætning, at jo mere Beqvemmelighed, Billighed og Hurtighed i Befordringsvæsenet tiltager, desto mere, og i en forbausende Grad, voxer de Rejsendes Antal.*) Dette har nylig endmere bekræftet sig for vore Øjne ved de nysomtalte Omnibusser, ved Dagpo- *) De forskellige Vognklasser antoges at ville blive benyttede saaledes: I. Klasse af de rejsende, der var vant til at benytte Extrapost, II. Klasse af dem, der rejste med de almindelige Postbefor- dringer og III. Klasse af »Bønder og andre simple Folk«, der ellers rejste til Fods. sten til Roeskilde, og især ved Dampskibene til Helsingør, Aalborg og Flensborg.« Trods disse lysende Udsigter, ventede man dog ikke nogen særlig Enthusiasme for .Jernbanesagen, og det viste sig ogsaa, at der selv indenfor Industriforeningen var nogen Frygt for Foretagendet. Det er derfor let forstaaeligt, al Schram, der var den egentlige Fader til Planen, søgte at skyde Genvej bl. a. ved at indgive el Andragende direkte til Regeringen om Fremme af Anlægget. Hos denne opnaae- de han imidlertid kun, al hans Andragen- de blev sendt Industriforeningen til Er- klæring. Den af Industriforeningen nedsatte Ko- mité afgav sin Betænkning over Jernbane- sagen den 29de Oktober 1842, og efter at denne havde gennemgaaet en længere Be- handling i Repræsentantskabet, indsend- tes det endelige Andragende til Regeringen den 13de Jan. 1843, »da man nu en Gang havde arbejdet saa meget« for Sagen. Man anmoder heri ikke blot om Tilla- delse til at bygge en Jernbane fra Køben- havn til Roskilde, men ogsaa om at faa Eneret til at fortsætte dens Bygning til Vestkysten og Sydkysten af Sjælland, idet man efterhaanden var kommen til den Erkendelse, at kun med en saadan Fort- sættelse kunde Roskilde-Banen vente en nogenlunde bebygget Fremtid. Der nære- des dog ingen sangvinske Forestillinger om Muligheden af at kunne skaffe den til saadanneAnlæg nødvendige Kapital. Hvor vanskeligt det vilde blive blot at skaffe Penge til Strækningen København—Ros- kilde var man fuldstændig paa det rene med, og det gjaldt derfor om at linde paa Midler til at faa de eventuelle Aktier af- satte. Man anmodede derfor om Bevilling til at bortspille alle de Aktier, der ikke bleve afsatte, ved et Lotteri, og, for bedre at kunne overkomme Banens Bygning og gøre Folk fortrolig med den, anmoder man om Tilladelse til at bygge Jernbanen i smaa Stykker, saaledes at man først aabnede Strækningen København—Valby, I Ci I