Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

og naar det viste sig, at den kunde svare Regning, da efterhaanden andre Stræk- ninger, efter som man kunde faa Penge dertil. Man lagde heller ikke Skjul paa, at Livsspørgsmaalet i hele Entreprisen var afhængig af, om Staten vilde understøtte Foretagendet pekuniært. Helst saa man, at Regeringen garanterede Aktiehaverne et Udbytte paa 3 eller 4 pCt., men saa- fremt »ubekendte højere Statshensyn« skulde hindre dette, anmoder man om et lignende Tilsagn som det, der i sin Tid tilstodes de holstenske Jernbaner, nemlig at Staten skulde overtage 1/4 af Aktierne. Regeringen vilde imidlertid hverken gaa ind paa det ene eller det andet. Alt, hvad Industriforeningen opnaaede, var, al den — efter at Regeringen havde betænkt sig 1 Aar — den 21de Febr. 1844 fik Tilsagn om Koncession paa at bygge en Jernbane fra København til Roskilde, naar det godt- gjordes, at den nødvendige Kapital var til Stede, »dog at der ikke kan ventes nogen- somhelsl Deltagelse i Entreprisen fra vore Finanser enten ved Garanti af et vist Ren- tebeløb for Aktionærerne eller ved Over- tagelse af nogen Del af Aktierne, ligesom de uafsatte Aktiers Bortlodning ikke kan bevilges«. Denne Afgørelse vakte megen Harme hos det nationale Parti, der heri saa en Tilsidesættelse af de danske Interesser. Man havde sikkert ventet, at Regeringen, der havde støttet Anlægget af Altona—Kiel Banen, ikke kunde undslaa sig for ogsaa at yde den første danske Jernbane sin Hjælp. Det hedder heroin i en Artikel i »Fædrelandet« : »Det ser dog tilvisse højst paafaldende ud, at til samme Tid som det er bekendt for den danske Nation, at Fi- nanserne have udredet en Million til Ak- tier i en tysk Jernbane, til samme Tid som de fælles Finanser have ganske overor- dentlige Byrder af de holstenske Veje, til samme Tid giver man den Erklæring, at der ikke kan ve ni es nogensomhelst Deltagelse fra Finansernes Side i den dan- ske Jernbane, hvorom der først vil blive Tale, og som med Nødvendighed vil kom- me i Stand, hvad enten det nu sker ved private eller Statens Midler. Man skyder saa meget som det staar i det Offentliges Magt de private Kræfter bort fra et Fore- tagende, som man til sidst bliver nødt til at udføre ved Statens Midler. Danmark har lidt og lider uendelig meget ved at blive regeret af Tyskere og at vore danske Statsmænd have ladet sig trække ved Næ- sen af dem, og endnu den Dag i Dag er der ofte Anledning til at bede os bevaret for, at vore fælles Anliggender styres alene af Tyskere. Hvorvidt denne Sags Afgørelse leverer et nyt Eksempel herpaa, skulle vi ikke føre Bevis for, men at Greve Carl Moltke og de andre tyske Herrer, som styre Jernbanekonimissionen, have nogen Interesse for danske Anliggender, tro vi ikke.« Der var jo nu imidlertid ikke andet foi- end at arbejde videre paa det givne Grund- lag. Den 16de April 1844 udgik Indbydelsen til Aktietegningen, og i Løbet af ganske kort Tid blev Aktiekapitalen, 750,000 Spe- cier, tegnet. Grunden til dette heldige Re- sultat maa søges i tilfældige gunstige Pen- geforhold paa det hamborgske Pengemar- ked; thi her hjemme havde Sagen ikke formaaet al vinde videre Tilslutning, hvad der tilfulde fremgaar af Listen over Aktier- nes Fordeling. Af de udbudte 7500 Aktier à 100 Specier kom saaledes 5880 paa 38 Hænder i Hamborg, 1125 — (59 — - København, 350 — 2 — - Altona, 141 — 10 — - Kiel, 3 — 2 — - Roskilde, 1 — 1 — - Svendborg. Den første egentlig danske Jernbane blev altsaa efter dette for største Delen bygget for fremmede Penge. Den 25de Maj 1844 udfærdigedes den endelige Konces- sion for Industri foreningen med Ret til at overdrage den til et. Aktieselskab. Dette Aktieselskab lilsagdes der derhos Eneret lü —