Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

paa at bygge Baner til Korsør, Kallund- borg og Rønnede, naar det inden Forløbet af P/2 Aar godtgjorde, at det raadede over de fornødne Pengemidler. Et Forsøg paa, allerede kort efter at Koncessionen var bleven given, al faa den nødvendige Kapital tegnet til Banens For- længelse til Korsør strandede paa Grund af en samtidig udstedt preussisk Lov, der var retlet mod Aktiespekulationen. Aktieselskabet konstituerede sig ende- ligt ved en Generalforsamling i Køben- havn den 2den—10de Juli 1844, og til delte Selskab overdrog Industriforeningen sin Koncession for en Sum af 15,000 Rdl. Til Direktører for det nye Selskab valgtes Bogholder G. Schram, Sekretær Hjortli og Justitsraad Grothusen. Desuden oprette- des en Kontrolkomité. Den 21de Oklober 1844 var P. G. Bang bleven udnævnt til kgl. Kommissarius og den 15de Marts 1845 blev der afgivet kgl. Resolution 0111 Sel- skabets Rettigheder og Forpligtelser. I Sommeren 1845 paabegyndtes Jord- arbejdet. Til Hovedingeniør var antaget en Englænder, Mr. William Radford, der havde medvirket ved Anlægget af Altona —Kiel Banen. Det var inlet let Arbejde, man her hav- de paataget sig. Alene Ekspropriationen af den nødvendige Grund medtog saa lang Tid, at den først var endt den 20de Sep- tember 1845, saa at der altsaa ikke kunde tænkes paa at foretage større Arbejder dette Aar. Hovedgrunden til denne For- sinkelse skyldtes den store Uvilje, der over- alt mødte Jernbaneselskabet fra Grund- ejernes Side; disse ansaa det nemlig som et ulovligt Indgreb i deres Rettigheder, at man vilde ekspropriere deres Jord. Flere Steder forenede Bønderne sig og joge In- geniørerne bort med Stenkast, saa at de ofte maatte have Politibeskyttelse for at faa Arbejdet udført. Til disse Fortrædeligheder kom nu end- videre den Omstændighed, at det var me- get vanskeligt at bruge danske Arbejdere, der vare ganske uvante tned det, der for- dredes af dem. Hovedingeniøren havde derfor antaget en Del schlesiske Folk, men allerede midt i Juli rejste de hjem af Frygt for Vinteren, som de forestillede sig som et sandt Ishelvede saa højt mod Nord. Ikke stort bedre gik det med en Del sven- ske Arbejdere. Paa Grund af den gode Kost, de fik paa Sjælland, bleve de fleste saa syge og elendige, at de maatte anbrin- ges paa Hospitalerne, og naar de kom ud derfra, var det nødvendigt at hjemsende dem. Heller ikke næste Aar, 1846, blev del bedre med Arbejderne. I Begyndelsen af Aarel meldte der sig saa mange, al et stort Antal maatte afvises. Dette foranledigede, at der hen paa Sommeren, da der blev Brug for flere Folk, slet ingen meldte sig, idet baade Kommunerne og Private gjorde alt for at holde deres Folk hjemme til Hø- sten. Da denne kom, deserterede endelig de alt beskæftigede Arbejdere i Hobetal, saa at Arbejdet led betydeligt og kun kun- de fremmes med liden Kraft. En 2—300 holstenske og tyske Arbejde, man med megen Møje havde faaet fat i, viste sig saa fordrukne og dovne, at de vare ganske umulige. Hvad de danske Arbejdere angaar, saa klagede Hovedingeniøren stadig over de- res store Ustadighed. Saasnart de havde faaet deres Ugeløn udbetalt, forsvandt de for at leve i Sus og Dus for Pengene og kom først tilbage, naar de vare aldeles af- blankede. At anvende Straffemidler viste sig aldeles ugørligt, man maatte tilmed være glad, naar Arbejderne i det hele taget meldte sig igen til Tjeneste. Hertil kom, at Arbejderne vare utilfredse med Lønnen, der dog udgjorde den efter de Tiders For- dringer ret antagelige Størrelse af 92 Sk. om Dagen. Der blev gjort Strike og stillet Forlangende om Løn af 1 Rdl. 4 Sk. Da Høsttiden kom, blev det endnu værre; en stor Mængde Arbejdere truede med al for- lade Arbejdet, hvis Lønnen ikke blev for- højel. Man var nødt til at give efter, men uagtet der saaledes ydedes Arbejderne god Fortjeneste, var Vekslingen af dem dog saa stor, at Arbejdet umuligt kunde fuld- I