Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

Kong Christian VIII. Det var en Højtids- dag for Kjøbenhavn. Masser af Mennesker vare strømmede ud for at se paa Begiven- heden. Velkomsttalen til Kongen holdtes af Kontrolkoniiteens Formand, Professor David, der i meget højstemte Ord takkede Kongen for den store Naade og Gunst, han havde vist Jernbanen, og i høje To- ner priste ham for hans Indsigt og Klog- skab, saa højt endog, at et af Datidens Blade ondskabsfuldt bemærker, at man efter Talen skulde have troet, at Christian VIII var Jernbanens og Lokomotivets Op- finder. Kongen svarede paa det »huldrig- ste« og tog Plads i den med Blomster- guirlander omslyngede Vogn, foran hvil- ken var anbragt en anden Vogn med Liv- jægernes Musikkorps, der spillede »Be- skærm vor Konge, store Gud«. Da Festtoget var kommet til Roskilde, besaa de høje Herskaber Domkirken og hørte paa Organist Hansens Musik og vendte derefter tilbage til Sorgenfri med almindelig Befordring. De andre Deltagere fejrede derimod Jernbanen ved et festligt Lag, hvor mange Skaaler udbragtes for Jernbanen og dens Fremtid. Næste Dag aabnedes Banen for det al- mindelige Publikum, der strømmede til i store Skarer for at benytte og beundre dette mærkværdige nye og hurtige Befor- dringsmiddel. Saa stærk var Tilstrøm- ningen, at Banens Materiel, der bestod af 5 Lokomotiver med 4 Tendere, 8 kombi- nerede I og II KL, 10 III Kl. Personvogne og 1 Vogn til Brev- og Pakkeposten, langt fra slog til. Det var en for Datiden saa mærkvær- dig Hændelse dette al køre i Jernbane; dens Forundring var stor og dens Fornøj- else over at benytte det af omtrent samme Art som Børns, der første Gang køre i Karusse!. En Indsender i »Flyveposten« »kan ikke noksom anbefale denne herlige, hurtige og tilsyneladende meget sikre Be- fordring til Medborgeres Afbenyttelse, med den Forsikring, at blandt de mange forskellige Folk, hvoraf et saadant Tog naturligvis bestaar, var der ikkun en Me- ning om Befordringen, nemlig, at den var i højeste Grad behagelig.« Jernbanen betragtedes udelukkende ud- fra et Fornøjelses Synspunkt. Om den Betydning, Banen kunde have for Landets Fremtid, er der ikke Tale. Ja der mangler end ikke paa Sammenligninger med de Lystkøretøjer, der fandtes i enkelte offent- lige Etablissementer. En Indsender, der i »Flyveposten« foreslaar hyppige Ekstra- tog sat i Gang til Valby, bruger som Bevis for, at en saadan Foranstaltning vil betale sig, »den Omstændighed, at Tivolis og Kehlets Jernbaner en miniature ikke ere tomme den hele Søndagefteriniddag, hvor- meget mere vilde Publikum da ikke gribe Lejligheden til at køre paa en virkelig Jernbane, naar denne Fornøjelse som her kan opnaas for 8 Sk.« Man finder i det hele i den naive Glæde, der udtrykkes over Jernbanen, noget af den barnlige, forsorne Følelse, der senere gik igen i det bekendte glade Omkvæd af Rantzau: »Gudskelov, Gudskelov, Jerenbanen fik vi dog«. Ja saa helt ud fra et Fornøjelsessyns- punkt betragtes Banen, at »Kjøbenhavns- posten« endog i fuldt Alvor fremsætter den Mening, at det maaske havde været rigtigere, om Banen var bleven anlagt i en Kreds, saa at man kunde blive ved med at køre rundt ligesom paa den tivoliske og stige af, hvor man vilde. Var man imidlertid de første Dage glad over Jernbanen, saa varede det dog ikke længe, inden man fik Anledning til at bli- ve meget vred over adskillige Indretnin- ger. Der var først den Omstændighed, at Banegaarden laa saa langt uden for Byen og at Vejen dertil var saa daarlig, sandet og fuld af Huller, hvad der navnlig efter de mange Klager i Bladene var til stor Gene for Damerne og deres Klæder. Der- næst var man utilfreds med, at man ikke kunde faa Billetter inde i Byen, i det mind- ste indtil 1 Time inden Togets Afgang, men maatte trave den lange besværlige Vej ud til Banegaarden for saa dog maa- — 13 —