Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

ske til syvende og sidst at blive afvist med et * Alt udsolgt.« Denne Indvending klarede Dir. Schram dog stolt med at erklære, at Jernbanen var en demokratisk Institution, der ikke vilde stille den fattige Mand, som intet Bud havde at sende efter Billettter, ringere end den fornemme, og desuden vilde Jern- banen heller ikke ved en saadan Indret- ning give Anledning til, alder blev drevet Sjoueri med Banens Billetter. Slemt var det ogsaa, at Materiellet var saa knapt, at Banen ikke nær kunde be- fordre det Antal Passagerer, der vilde med. Folk maatte stille sig op i Timevis inden Togets Afgang for dernæst at blive prop- pede i Vognene i langt større Antal, end disse skulde rumme. Publikum og Funk- tionærerne skændtes, »kort sagt, skriver »Flyveposten«, der er en komplet Hur- lumhej, som endnu forøges derved, at der i sidste Kvarter komme Folk med Billetler, der ere tagne til hele Kupeer, men hvilke det nu er umuligt at skaffe, da ingen ube- satte Kupeer haves, hvorfor disse sluttede Selskaber maa finde sig i at deles i flere Kupeer, hvor der endnu kan findes en eller flere ubesatte Pladser, medens de ikke have anden Trøst tilbage end med Grevinde Armand at udbryde i et fortviv- let : »Mig rive bort fra dette Bryst!« Mest fornærmet var man dog over det Returbilletsystem, der gjaldt. Returbillet- terne bestode ikke den Gang som senere af lo sammenhængende Stykker, det ene for Hen- og det andet for Tilbagerejsen. Det var langt mere indviklet. Paa Afgangs- stationen fik man kun udleveret en enkelt Billet med et særligt Mærke. Denne skulde dernæst paa Ankomststationen ombyttes med en Billet for Tilbagerejsen. Men ikke nok hermed; denne Billet skulde yderli- gere inden Afgangen fandt Sted forsynes med Stempel for at være gyldig. Det er let forstaaeligt, at dette System underen stor Trafik var meget omstændigt og voldte de rejsende ulidelige Bryderier saml gav An- ledning til et Utal af Klager. Man maa nu ogsaa indrømme, at det var temmelig — 14 haardt, hvis det er gaaet mange, som det gik en enkelt rejsende, der tog til Roskilde med det første Tog i den Hensigt at retur- nere Kl. 1 til København. Ankommen til Roskilde maatte han paa Grund af den store Mængde rejsende vente en Time med at faa sin Billet ombyttet. Næppe er han imidlertid kommen udenfor Bane* gaarden, før han faar at vide, at hans Bil- let skal stemples. I?or at faa dette besør- get i god Tid, vender han straks om, men maa i stegende Solhede atter, indeklemt i eh talrig Menneskemasse, vente to Timer, inden det bliver hans Tur til at faa Stemp- lingen foretaget. Saa var Tiden udløben og han maatte straks sætte sig i Toget og havde saaledes ikke opnaaet andet af sin Tur til Roskilde end lige at faa sin Billet ombyttet og stemplet. Under saadanne Omstændigheder kan man let forstaa, at de rejsende kunde bli- ve utaalmodige. En Søndag Aften udar- tede del da ogsaa i Roskilde til en ren Skandale. Ruderne i Billetkontoret bleve slaaede ind og paa Perronen trængtes Folk som Sild i en Tønde. 3/4 Time inden Afgangen var Toget fyldt til sidste Plads og Masseraf Mennesker stode endnu uden at kunne komme med. Stationsforstan- deren lod da nogle aabne Godsvogne spænde til, men dermed var Publikum højst utilfreds og forlangte højrøstet andre Vogne. Omsider lod Forstanderen Toget gaa fra den højrøstede hujende Mængde, hvoraf en Del truede med at tage Ekstra- post til Kjøbenhavn paa Selskabets Reg- ning, hvad de nok ogsaa gjorde. Selvfølgelig møder den aldrig mang- lende Indsender næste Dagi »Flyveposten« med en harmfnysende Artikel: »Direktio- nens Opførsel mod Passagererne er urig- tig, uhøflig, ulovlig og oprørende. Vi give den ærede Direktion den velmente Paa- mindelse, at dersom den ikke itide sør- ger for paa en ordentlig Maade at faa Pas- sagererne ind fra Roskilde, da vil den en smuk Søndag Aften se den interimistiske Banegaard, Vognene samt det øvrige In- ventarium ødelagte af den opbragte Mæng-