Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

de, og Banens Betjente maaske opvartede med mindre behagelige argumenta ad ho- minem.« Som man vil se, var det ingenlunde al- tid let at være Direktion for Banen Man var altfor ukendt med Forholdene og alt- for uøvet til at magte dem. Det hele var jo ogsaa kun i sin Vorden og i Sammenligning med nu i en ren Uskyldighedsperiode. Der afgik kun tre Tog daglig, nemlig fra København 8,6, 2,6 og 10,38. Kørehastig- heden var 10 Minutter pr. Mil om Dagen og 15 Minutter om Natten. Om Søndagene afgik der dog hyppige Ekstratog mellem København og Valby. Stationerne vare Valby, Glostrup, Køge- vejen (Taastrup), Hedehusene og Roskil- de. Billetpriserne vare henholdsvis 24, 18 og 12 Sk. pr. Mil for I, II og III Klasse. For Godsfærdsel aabnedes Banen først den første Oktober. Godstariffen var me- get simpel. Den bestod af 4 Stykgodsklas- ser: Takst I : Lette Varer, Takst II : Ilgods, Takst III : Varer af ringe Værdi, Takst IV : andre Varer. For almindelig Vognladnings- gods havdes kun en Takst. For Kornvarer bestod der en Slags Undlagelsestarif, idet der betaltes en billigere Fragt efter Tønde- maal. Hvad selve Banen angaar var den efter Sagkyndiges Udsagn overordentlig solidt og godt bygget. Paa Strækningen Køben- havn—Valby var den dobbeltsporet, for- di man ventede en betydelig Trafik her. Det var dog kun det første Halvaarstid, at det var nødvendigt at benytte to Spor paa denne Strækning; senere tabte Færdslen sig saa meget, at man endog kunde bryde del ene Spor op og benytte Skinnerne til Reparationer. Skinnerne vare lette og vej- ede kun 58 Ih. pr. Yard; de hvilede paa Fyrresveller, men vare ikke forsynede med Lasker, der først kom i Brug, da Korsør- banen byggedes. Banen var hegnet med Træhegn. Lokomotiverne (Odin, København, Sjæl- land, Roskilde, Korsør) vare byggede i England. De havde intet Førerhus, der først indførtes 1860. Bagpaa Tenderen var anbragt et Sæde l'or Togføreren ; først efter 1856 blev det denne tilladt at benytte en særlig Kupé til Ophold. Bufferne vare be- klædte med Læder og udstoppede med Krølhaar. Lokomotivets Vægt var 20 Tons, hvoraf de 12 hvilede paa Drivhjulene, en meget betydelig Vægt for den Tids svage Skinner. Lokomotiverne havde ingenTryk- maaler, men Føreren maatte overbevise sig om Damptrykkets Størrelse ved stadig at lette paa Sikkerhedsventilen, der var belastet med en Fjedervægt. Trods det lette Spor kunde disse Maski- ner dog løbe meget hurtigt, og de skal i Krigsaarene ofte have kørt de 4 Mil til Roskilde paa 23 Minutter, naar det gjaldt om at bringe Statsdepecher af Sted saa hurtigt som muligt. Personvognene vare byggede i Altona og København. Det var 6-hjulede Vogne, som hængte i lange Fjedre og Læderstrop- per. De vare forsynede med Buffer og Skruekoblinger. Opvarmning kendtes ikke i de Tider. Godsvognene lignede den Slags, som Entreprenørerne nu anvende som Grus- vogne. Bufferne bestod kun af en Træ- klods, over hvilken der var spændt Læder med et tyndt Lag Krølhaar under. Koblin- gen skete ved Hjælp af Kæder og Bolte, hvilke vare stift forbundne med Vognen. Der var altsaa ingen Elasticitet, hverken mod Stød eller Træk og intet til al stram- me Toget sammen med. En saadan Ord- ning var imidlertid nødvendig, da den svage Maskine ikke kunde sætte hele To- gel i Fart paa en Gang, men maalte tage hver Vogn for sig, hvad der naturligvis gav nogle slemme Ryk. Nogen elektrisk Telegraf fandtes ikke og hele Signalsystemet paa den frie Bane bestod af Kurvesignaler. Udenfor Søn- og Helligdagene har Arbejdet sikkert ikke trykket Personalet. Et Par af Stationsfor- standerne havde f. Eks. ved Siden af de- res Tjeneste Værtshushold. Hvis man skal tro de talrige Ansøgninger, der foreligge fra Ansatte om Tilladelse til at drive Bevært- I