Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

29 og denne Fordring blev stillet ikke alene til Guldmønter me.i og- saa til Sølvmønter. Tillige hævdede man klart og bestemt Møn- ternes Karakter som lovligt Betalingsmiddel, idet det var befalet at tage dem alle Steder som god Betaling efter deres Paalydende. Der var sat stræng Straf for at forfalske Mønterne, og Embeds- mændene havde at paase, at Udmøntningen foregik efter de fore- skrevne Regler. Efter Karolingernes Tid kom nu en Periode paa 3—400 Aar, hvor Møntvæsenet i alle de daværende civiliserede Lande fuld- stændig forfaldt. En væsentlig Grund til den almindelige For- ringelse af Mønternes Værdi maa vistnok søges i den Omstændig- hed, at Europas Produktion af ædle Metaller var overordentlig ringe, og nogen rationel Bjærg værksdrift kunde der paa den Tid næppe være Tale om. For den menige Mand kom disse Forhold ikke til at spille saa stor en Rolle, da Naturaløkonomien endnu var den over- vejende, saaledes at man f. Eks. kunde betale sine Skatter og Afgifter in natura. Han bevarede Forestillingen om, at Retten til at præge Mønterne var forbeholdt Kongerne, og at det ikke kunde betragtes som noget særlig urimeligt, at de søgte at faa det mest mulige ud af denne Indtægtskilde. For de Handlende maa Tilstanden derimod have været ganske utaalelig; thi ikke alene havde de forskellige-Lande og de mange Smaastater inden- for disse deres forskellige Møntsystemer, men indenfor det en- kelte Land var det meget almindeligt, at Retten til at præge Mønt var overladt til flere forskellige Byer eller til Biskopper og Fyr- ster og den. der erhvervede sig Udmøntningsretten, gik ofte over til et nyt — mere indbringende — System, uden at sørge for at faa de tidligere cirkulerende Mønter inddragne. Disse i Forvejen ret indviklede Forhold forværredes yderligere derved, at der efterhaanden kom Sølv af forskellig Lødighed i Omløb, ligesom Guld forekom mere eller mindre blandet. I Handelsbyerne, hvor Mønter fra forskellige Lande og' Byer stadig blandedes, saa man sig derfor .nødsaget til at finde en En- hed, hvormed man kunde maale alle disse forskellige Penge, saa at sige finde en Generalnævner, hvori de allesammen kunde gaa op, ganske som da man i Byttehandelens Tider søgte at finde et fælles Værdimaal. Man indførte derfor i Tyskland og i de Lande, der hentede deres Møntkundskaber derfra. Marken (mærket Barre), der indeholdt en vis bestemt Vægt omtrent 234 gram