Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund
Forfatter: NIC. Hertel Wulff
År: 1912
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 254
UDK: 332 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§0
16 kg. Sølv o. s., fr. Under saadanne Forhold vil Guldet med an-
dre Ord udvandre (forsaavidt der ikke træffes kunstige Forholds-
regler derimod), og den dobbelte Møntfod er praktisk talt en
Sølvmøntfod. Men efter Guldopdagelsen i Midten af Aarhundre-
det skete nu det omvendte. Guldet gik som naturligt var noget
ned i Pris og Forholdet paa Verdensmarkedet stillede sig nu
saaledes, at man for 1 kg. Guld fik 15,2i kg. Sølv, hvilket altsaa
var mere end man kunde faa udenfor Frankrig. I Overensstem-
melse med Bimetallistern.es Anskuelse strømmede Guldet nu til
Frankrig, der paa den Maade blev som en stor Beholder for det
Guld; der pludselig blev kastet paa Verdensmarkedet. Fra 1850—-
1870 udmøntedes ikke mindre end 6 Milliarder Francs i Guld.
Hvad der særlig gav Bimetal]isterne Vind i Sejlene, var det
umaadelige Fald, der fandt Sted i Sølvets Pris efter 70’erne, hvor-
til den ved Teknikkens Udvikling fremkaldte Forøgelse i Pro-
duktion naturlig gjorde sit (jfi. Tabellen Side 84). Medens For-
holdet mellem Guld og Sølv stadig holdt sig omkring 15,5 til 1
helt op til Begyndelsen af 70’erne -— ved Danmarks Overgang
til Guldmøntfoden var Forholdet 15,67 til 1 — faldt det senere
ganske overordentligt (jfr. Tabellen Side 84).
At Sølvet ikke var gaaet saa meget ned i Pris, saafremt man
i de forskellige Lande havde haft Sølvmøntfod og bevaret denne,
er indlysende, thi det var netop den Omstændighed, at Guldet
fra Begyndelsen af 70erne var det eneste lovlige Betalingsmiddel
i en Række forskellige Lande, der medførte, at f. Eks. de store
seddeludstedende Banker ikke længere kunde have deres Metal-
beholdninger liggende i Sølv som Depositum, men nødvendigvis
maatte omveksle dem med Guld. Lige saa rigtigt er det, naar
det fra Bimetallistern.es Side hævdes, at saafremt man i Slut-
ningen af 90erne, hvor Kampen var hedest, var gaaet over til
dobbelt Møntfod, vilde Prisniveauet være gaaet i Vejret, hvad
der vilde have været til Fordel for mange, — men ikke for alle.
Men man maa ikke glemme, at for en saadan eventuel Sølvud-
møntning var det en Betingelse, at Værdiforholdet mellem Guld
og Sølv blev sat til det Forhold, der var raadende i 70erne eller
i hvert Fpld et ganske lignende; thi var Forholdet ble ven sat til
det, der var det faktiske paa Verdensmarkedet f. Eks. 30 til 1
vilde Bimetallismens Gennemførelse ikke bringe de interesserede
Parter den Fordel, som man ventede.
Det egentlige Arnested for Bimetallismens Agitation var Ame-