Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

81 rika. Her var nemlig de Kredse særlig stærkt repræsenterede, der var interesserede i denne Møntpolitik, dels de store Banker, der havde opsamlet mægtige Beholdninger af Sølv, indkøbt paa et Tidspunkt, hvor Forholdet maaske var 1 kg. Guld til 15j5 kg. Sølv, og som nu Dag for Dag saa disse Kapitaler forringes i Værdi, saaledes at de henimod Slutningen af Aarhundredet knapt var det halve værd, og dels Sølvmineejerne, der saa sig nødsaget til enten at forcere Produktionen frem som Modvægt mod den faldende Gevinst, eller til at standse Driften af de mindre rentable Miner. I de forenede Stater blev den offentlige Mening paa dette Tids- punkt saa stærk for at bolde Sølvet oppe i Værdi, at der udkom en særlig Lov herom Blandbill af 28. Febr. 1878. I Følge denne Lov skulde der liver Maaned opkøbes for 2 4 Mill. Dollars Sølv, og de heraf prægede Mønter skulde gælde som lovligt Betalings- middel i alle Forhold, hvor der ikke forud udtrykkelig var for- langt Betaling med Guld. Da dette imidlertid ikke frugtede saa meget, som man havde ventet; kom der i 1890 atter en Lov, den saakaldte Shermanbill, efter hvilken Finanserne skulde opkøbe ind- til det dobbelte Beløb i Barrer om Maaneden. For dette Sølv blev der udstedt Certifikater, de saakaldte treasury notes, i Styk- ker fra 1 til 10 000 Dollars, der paa Forlangende kunde veksles i Guld ved de offentlige Kasser. Ikke heller ved disse Bestemmelser lykkedes det imidlertid at forhindre, at Sølvet faldt, og da hertil nu kom, at Indien i 1893 havde lukket sine Møntværksteder for privat Sølvudmøntning, saa de forenede Stater sig endelig nødsaget til at ophæve Sher- manbill, idet det efterhaanden kunde blive en noget betænkelig Sag for dem, at andre Lande kunde kaste deres overflødige Sølv over til Amerika og trække Guldet bort. Naar det indiske Møntsystem kunde komme til at spille ind i disse Forhold, skyldes det den Omstændighed, at Indien paa dette Tidspunkt, hvori de fleste europæiske Stater allerede var gaaet over til Guldmøntfoden, endnu bevarede sin Sølvmøntfod. I den Anledning gik store Mængder af Sølv fra Europa over til Indien; men her blev man Vidne til det ret besynderlige For- hold, at Varepriserne adskillige Aar igennem ikke syntes at blive synderlig paavirkede af det indstrømmende Sølv. Man skulde have ventet, at alt efter som det europæiske Sølv gik til Indien og efterhaanden blev udmøntet til indiske Sølvrupier og sat „ 6 Penge.