Studier Over De Danske Søers Plankton

58 CYANOPHYCEÆ. søerne; Gloiotrichias Maks. opstaar i den 10—13 M. dybe Tliorsø, hvorfra den med Afløbet føres ud i Borresø; Anabæna macrospora og spiroides danner kolossale Maks. i den lille Ørnsø, hvis Dybde ikke med Sikkerhed kan angives, men som efter sin Vegetation og sine Søbredders Heldningsvinkel al dømme er en lav Sø, og ledes fra denne gennem Afløbet ud i Silkeborg-Langsø. For de tre sidstnævnte Formers Vedkommende er Silkeborgsøerne kun store Vandbassiner, hvori de hvert Aar føres ud og dør bort; der er al Grund til at tro, at hvis der ikke fra Smaasøerne hvert Aar blev ført nyt Materiale ind i disse Søer, vilde de tre Former ganske dø ud i alle Gudenaaens Bredninger. Noget anderledes stiller Forholdet sig rimeligvis med Aphanizomenon (se herom pag. 50). Paa ganske anden Vis forholder alle de Former sig, hvis Maks. falder ved Tp. 15 — 18. Herhen hører Anabæna /los aquæ, Lyngbya limnetica og Coelosphcerium. Da vore Søer hvert Aar alle naar denne Tp., er det ikke Temperaturen, der lægger Hindringer i Vejen for sidstnævnte Algers Optræden. Det viser sig da ogsaa, at disse Former opnaar deres kolossale Maks. snart i en, snart i en anden Sø, uden at vi derfor er i Stand til nærniere at angive Aarsagen til deres Forekomst i den ene Sø eller Grunden til deres Udebliven i den anden. Dog synes det, som om saa vel disse som ogsaa de Former, hvis Maks. ligger ved meget lave Tp., f. Eks. Oscillatoria rnbescens og maaske Lyngbya bipimctata, fortrinsvis optræder i vore koldeste og dybeste Søer. Saaledes er Anabæna flos aquæ's Maks. størst i Haldsø og Furesø, Lyngbya limnetica’s og Oscillatoria s størst i Furesø. Det ligger da nær at antage, at Vandets større eller mindre Rigdom paa organiske Stoffer er en vigtig Faktor ved Bestemmelsen af en Arts Maks. i en given Sø. . Det maa blive Fremtidens Sag at bekræfte vor Formodning om, at de Alger, hvis Maks. falder sammen med den højeste Tp., ogsaa i særlig Grad synes at kræve Tilstedeværelsen af opløste organiske Stoffer, og at de Alger derimod, hvis Maks. ligger ved lavere Tp., rimeligvis trives bedst i Vandmasser, der ikke er rige paa saadanne. Bliver denne Formodning eksperimentelt godtgjort, er dermed et Moment tilvejebragt, som yderligere vil kunne forklare de enkelte Gyanophyceers Optræden i de forskellige Søer. Man vil nemlig i al Almindelighed kunne gaa ud fra, at Rigdommen paa organiske Stoffer er meget ringere i de større og dybe Søer med deres rene og klare Vand end i lave og varme Smaasøer. De første er Hjemstavn for Oscillatorier, Lyngbyer og til Dels Anabæna flos aquæ; de sidste for Aphani- zomenon, Polycystis, Coelosphcerium, de øvrige Anabæner og Gloiotrichia. Paa Grund af visse Gyanophyceers navnlig Rivulariaceers rorkærlighed for Kalk er der ogsaa Grund til at tro, at en særlig Righoldighed paa bestemte mineralske Bestanddele i Søvandet, først og fremmest Kalk, for visse Planktoncyan.s Vedk. vilde kunne fremkalde særlig store Maks.; herom ved vi dog for Øjeblikket absolut intet, men vi tør formode, at Undersøgelser desangaaende, navnlig foretagne med Oscillatoria rnbescens som Forsøgsplante, vilde kunne give interessante Resultater. Vi har her maattet indskrænke os til at paavise den Rolle, Vandmassernes Temperatur spiller med Hensyn til de enkelte Gyanophyceers Optræden i de forskellige Søer. At denne er overordentlig stor, frem- gik tydeligt ved Sammenligning af Iagttagelserne fra den varme Sommer 01 med Iagttagelserne fra den kolde Sommer 02. Alle de Cyan., hvis Maks. ligger ved Tp. 20—22, opnaaede i deres respektive Søer i 01 overalt kolossale Maks., i 02 var de overmaade sjældne eller optraadte kun i meget ringe Mængde (Aphanizomenon og Poly- cystis i Viborgsø og Julsø, Gloiotrichia i Thorsø, A. macrospora og spiroides i Ørnsø). De Cyan., hvis Maks. faldt ved lavere Tp., forholdt sig i 01 og 02 derimod overvejende ens; Maks. ind- traadte omtrent samtidig begge Aarene og har næppe været mindre i 02 end i 01. Et mere afgørende Bevis for Temperaturens Betydning for Cyanophyceernes Optræden i vore forskellige Søer og i de forskellige Aar kan Undersøgelser ude i Naturen næppe tilvejebringe. Vi har under hele Undersøgelsen over Planktoncyanophyceerne bestræbt os for saa nøje som muligt at