Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
CYANOPHYCEÆ. 59 angive den Tp., ved hvilken Plantens Maks. falder. Denne Tp. vil formentlig hovedsagelig falde sammen med Tp.optimumet lor Plantens Formering ved Kolonideling, Hormogoniedannelse etc. Det havde været vort Haab, at Undersøgelsen tillige skulde have givet Oplysninger med Hensyn til Tem- peraturen for Brydningen af Cyan. Hvilestadier og særlig til Sporernes Spiringstp., og ligeledes, at Forsøg desangaaende havde kunnet forenes med Iagttagelserne ude i Naturen; det viste sig dog snart, at Tiden ikke vilde slaa til til at faa disse Forsøg med. Saalremt de var komne i Stand, skulde de tillige have tjent til at vise Maaden, hvorpaa de spirende Planter naaede Overfladen. Af Forsøg med Gloiotrichia og Aphanizomenon synes det dog at fremgaa, at Spiringen allid foregaar paa Bunden, fra hvilken Sporen, der mangler Luftvacuoler, ikke kan hæve sig op. Det er rimeligvis Kimplanter, der gaar til Vejrs, men Vi savner Undersøgelser, der kunde oplyse om, naar og hvorledes Luftvacuolerne opstaar. Hvis vi nu sammenligner de her indvundne Resultater med de i andre Lande tilvejebragte, kommer vi til ret interessante Resultater. I Følge Chodat og Bachmann indeholder Alpesøerne, der jo i Alm. er langt større end vore Søer, men navnlig langt koldere, dybere og klarere, kun meget faa Cyanophyceer. I Alpesøerne optræder kun een dominerende Planktoncyan, nemlig Oscillatoria rubescens, den samme, der ogsaa hos os er knyttet til kolde, klare Søer, og hvis Maks. ligger ved en meget lav Tp. Videst udbredt er i Følge Chodat Anabæna flos aquæ og, saa vidt det af Littr. fremgaar, den eneste, der i Alpesøerne kan fremkalde blaagrøn Vandblomst; ogsaa denne Art optræder hos os med store Maks. i de klareste og koldeste Søer; dens Maks. ligger under vore Søers højeste Tp. Endvidere omtales ofte Chroococcus minutus uar. carneus (Neuchatelersøen o. a.)> til hvilken Form vi intet Kendskab har. Alle de øvrige Planktoncyan., som netop hos os fremkalder de store Maks. og den mægtige Vandblomst, mangler i Alpesøerne, der i Aim. ikke, i alt Fald ikke tilstrækkelig længe, naar de høje Temperaturer (Tp. 20—22), som disse Alger fordrer. Vender vi os derimod til det mellemeuropæiske Slettelands Søer, linder vi ganske lignende Forhold som hos os. Eller de al Apstein, Seligo, Halbfass o. a. anstillede Undersøgelser fremgaar det, at disse Søer med Hensyn til Størrelse og Dybdeforhold ikke væsentlig afviger fra vore egne, om end selvfølgelig en Del navnlig er betydelig større. Som Regel spiller Cyan, i alle disse Søer en langt betydeligere Rolle end i Alpesøerne og en lignende som i de danske Søer; dér som her er det de samme Arter, der danner de store Maks. Aphanizomenon, Anabæna flos aquæ og Polycystis er Hovedformerne; mere sporadisk optræder Gloiotrichia, Lyngbyerne og Coelosphærium; vidt udbredt, men i underordnet Mængde forekommer A. spiroides, macrospora, Chroococcus- Arterne, Merismopedium samt Gomphosphæria lacustris. Oscillatorierne synes at være sjældne; vi anser det ikke for umuligt, at deres Antal er blevet undervurderet. I de finske og de syd- og mellemsvenske Søer synes efter Trybohms (93—01), Borges, Steenroos, Levanders, Nordqvists o. a. Undersøgelser Forholdet væsentlig at være som i de danske. Om de arktiske Søers Cyanophyceer ved vi kun grumme lidt; de angives ikke af Astrid Cleve fra de laplandske Søer. I Søerne paa Franz Josephs Land landt Borge (99 p. 755) kun Oscillatoria tennis Ag. og faa Eks. af Coelosphærium, men ingen andre Planktoncyan. Paa Bjørneøen paaviste Lagerheim (00 p. 15) faa Eks. af en Anabæna-Art, Oscillatoria tennis Ag. og Coelosphærium pallidum Lemin. Det synes heraf at fremgaa, at Cyan, ikke er hjemmehørende i Søer under meget nordlige Breddegrader. Vi kommer da for Cyan. Vedkommende til følgende Enderesultat: Hovedmassen af Cyan, hører ikke hjemme i dybe, kolde og klare Søer, Oscillatorierne mulig undtagne; en stor Del er hjemmehørende i de saakaldte Damsøer med lavere og varmere Vand; herhen hører Coelos- phærium, Anabæna flos aquæ og Lyngbyerne, den overvejende Del findes i ganske smaa og lave Søer med 8*