Studier Over De Danske Søers Plankton

60 CYANOPHYCEÆ. meget varmt Vand, rigt paa organiske Stoller (A. spir oides, macrospora, Aphanizomenon, Gloiotrichia); for dem er de større Søer, hvori de føres ud med Afløbene, kun en Grav, og kun undtagelsesvis finder de i disse Søer de Livsbetingelser, der udfordres for deres Trivsel. Hvor disse Arter danner betydelige Maks. i større Søer, skyldes dette for en væsentlig Del Formering af importeret Materiale. Indenfor Europa er Cyano- phyceernes Hjemstavn det store mellemeuropæiske Lavland; fra denne Regel maa dog Oscillatoiierne undtages. Til Slutning skal vi endnu berøre Cyanophyceernes Forhold til Vandblomstfænomenet, idet Vandblomsten næsten altid foraarsages af Cyanophyceer. Schmu la (96 p. 34) mener, at Vandblomst ogsaa kan dannes af Chlorophyceer, særlig Scenedesmus, Selenastrum og Cosmarinm; lignende Forhold er ogsaa iagttaget af E. L. for Cosmocladium’s og Pleuroiæniuiris Vedk. i jydske Søer; se ogsaa under Botrijococcus. Endvidere kan Pollen fra Naaleskove fremkalde Vandblomstfænomener (Bodensøen: Schröter & Kirch- ner 96 p. 29). Medens Vandblomsten i Schweizersøerne overvejende dannes af Oscillatoria rabescens (De Candolle, Chodat, Bachmann), Chroococcus minntns (C h oda t 98 p. 180) og kan dannes af Anabæna flos aq næ (Forel se C. Schröter 97 p. 23), er det i det mellemeuropæiske Slettelands Søer overvejende Anabæner, Aphani- zomenon, Polycystis og Coelosphærium, der foraarsager dette Fænomen. Vandblomstfænomenet fremkommer ved, at Planktoncyanophyceerne paa vindstille Tider af Døgnet lejrer sig paa Overfladen, hvorved denne ligesom overtrækkes med en Hinde af vedk. Cyanophycees Farve. I Følge Klebahns (95—96) og Strodtni anus (95—96) Undersøgelser tør vi vel nu gaa ud Ira, at den dybere Aarsag til Fænomenet er de Luftblærer, som Planktoncyanophyceerne indeholder, og som gør dem lettere end det Rumfang Vand, de fortrænger1). Medens Planktondiatomeen, naar den ikke udsættes for ydre Paavirkninger, langsomt synker til Bunds, stiger Planktoncyanophyceen under de tilsvarende Forhold til Vejrs og lejrer sig paa Overfladen, hvor den forbliver, til Bølgebevægelsen driver den nedad. Vandblomsten dannes altid overvejende af en enkelt Art, der bestemmer dens Farve. De forskellige Planktoncyan. Vandblomst kan med blotte Øjne skælnes fra hverandre. Den dybest mørkegrønne Vandblomst dannes af Aphanizomenon, tillige karakteriseret ved at være sam- mensat af Traade eller Fnug, der er synlige, naar man holder en Prøve op for Lyset. Noget lysere er Polycystis, der viser sig sammensat af store, uregelmæssig formede Klatter. Endnu lysere er Anabæna flos aqua? s, som oftest af en gulgrøn Farve og skarpt begrænset til Juni—Juli. Coelosphæriums Vandblomst er mere graalig; en Vandprøve af denne viser sig nærmest grynet som lutter regelmæssige, lige store Prikker. Lettest kendelig er Gloiotrichia’s, da de enkelte Kolonier her kan have en Diam. paa 1 — 2 Millim.; Farven synes nærmest at falde i det gulgraa. Lyngbyerne danner saa vidt vides ingen Vandblomst; Gomphosphæria og Merismopedium rimeligvis heller ikke; de to første mangler Luftvacuoler (se dog under Lyngbya); Chroococcus-Arternes Vandblomst har vi ikke haft Lejlighed til at iagttage. Anabæna macrospora og spiroides danner kun Vandblomst i Smaasøer, hvor A. macrospora næppe kan skælnes fra Aphanizomenon. Vandblomst lader sig bedst iagttage i de tidlige Morgentimer efter en blikstille Nat. Kl. 5 Morgen 01 20/6 var Furesøen over den største Del af sin Overflade dækket med en af Anabæna flos aquæ dannet gulgrøn Vandblomst, der dog ikke var meget sammenhængende; i Vandblomsten fandtes overalt større eller mindre Huller, foraarsagede af de talrige umiddelbart under denne staaende Løje- og Skallestimer, der vistnok for en Del levede af den. Efter at Vandblomsten oprindelig havde været i absolut Ro, iagttoges pludselig en ganske langsom glidende og rullende Bevægelse, der stadig foregik i samme Retning og jævnt tiltog; Vandet l) Paa det Tidspunkt, da dette Stykke udai'bejdedes, var M o lisch 03 og Brandts 03 Undersøgelser endnu ikke udkomne.