Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
CYANOPHYCEÆ. 61 var spejlblankt, og Iagttageren kunde ikke selv mærke den ringeste Vind; først noget efterviste der sig paa Søen en svag blaa Stribe, hvorpaa Morgenbrisen snart efter naaede lagltagelsesstedet, fejende Vandblomsten foran sig i Striber parallele med Vindretningen. Saa vidt W.-L. kunde se, opstod disse Striber, der ofte er bleven iagttagne, ved, at Vinden ikke blæste med lige Styrke over hele Søfladen; hvor Vinden var stærkest og havde fremkaldt en Krusning af Vandspejlet, var Vandblomsten slaaet i Stykker og blev nu bevæget frem efter i Vandlaget nærmest Overfladen; paa de Partier af Søen, hvor Vandspejlet endnu var urørt o: paa de Lokaliteter, der af Iagttagerne betegnes som Striber, foregik Transporten i selve dette. Resultatet blev, at al Vandblomsten fejedes af Søen og tilsidst laa ophobet i Phragmitesbæltet Naar Vandblomsten, efter meget varme Dage og efter længere Vindstille med højt Sollys, i massevis har været aflejret paa Vandoverfladen, sker der en pludselig og stærk Destruktion af den store Mængde af orga- nisk Materiale, der har samlet sig i de øverste Vandlag. Man ser da, at der i det ensartede grønne Overtræk opstaar blaahvide Pletter, der tiltager i Størrelse og tilsidst kan forene sig til store Kager. I disse Partier er Vandblomsten død, Cellerne er dræbte, og den blaahvide Farve skyldes rimeligvis den af Cellerne ud- traadte Phycocyan. Dødsaarsagen er muligvis det intensive Sollys, men i Pletterne findes tillige talløse Phycomyceter og Bakterier. Som Følge af Ophobningen af Cyan, i de øverste Vandlag og det hindeagtige Overtræk over Vandspejlet influerer Cyan, overordentlig stærkt saa vel paa Kvantiteten som Kvaliteten af den i Vandet værende Luft; som Hinde hindrer de Luftfornyelsen, og paa Grund af den pludselige og meget stærke Destruktion af store Mængder organisk Materiale opstaar Luftarter, der er skadelige for Søens Organismer. Man er vistnok med Rette gaaet ud fra, at tyk, sammenhængende Vandblomst, der i længere Tid ligger hen over en Søs Overflade, er sundhedsfarlig for Fiskene, idet disse simpelt hen kvæles (Kafka 92 p. 89, Strodtmann 98 p. 206); egne Iagttagelser fra Frederiksborg Slotssø gaar i samme Retning. For denne Søs Vedkommende er det sikkert, at store Mængder af Skaller, Fliger og Aal er døde bort paa varme, stille Sommerdage, netop i Perioder, hvor Søen har været dækket af Vandblomst. Nærmere Undersøgelser foreligger ikke; Vandblomstens skadelige Indflydelse er bleven bestridt af Lem- in erm a n n (97 a. p. 99). I sanitær Henseende er det sikkert uheldigt, at større Byer, f. Eks. Viborg, Frederiksborg, Silkeborg, ligger op til Søer, der Maaneder igennem er spanskgrønne af Farve og navnlig paa lune Sommeraftener udsender en ulidelig Lugt. At raade Bod paa Ondet er kun umuligt, fordi de nødvendige Pengemidler til dets Be- kæmpelse i givet Tilfælde næppe vil være disponible. Dog vil en Befolkning ved i Sommertiden at skaffe Søen hurtigtstrømmende Vand altid have det i sin Haand at begrænse Ondet. For saa vidt Vandblomsten dannes af sporebærende Cyanophyceer, vilde en Afskum ning al Overfladen i Aug.—Sep. et Par Aar i Træk sikkert give gode Resultater. Dog kræver denne Fremgangsmaade, at det afskummede Materiale tilintetgøres; W.-L. har haft Lejlighed til at se, at dette kun losses af paa Land, hvor det i Foraarstiden atter kan gribes af Bølgerne; i saa Fald er det indlysende, at Arbejdet er fuldstændig spildt.