Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
KAP. V. DIATOMACEÆ. Diatoméernes planktondannende Betydning er i vore Søer næppe mindre end Cyanophyceernes. De forekommer i et betydeligt Individantal og kan til visse Aarstider danne kolossale Maks. Planktonformerne tilhører ikke nogen bestemt Gruppe; spredt i de enkelte Familier optræder enkelte Slægter, hvoraf i Almindelighed kun et meget ringe Antal Arter er Planktonorganismer; de øvrige er Bund- eller Bredformer; dog er Raphideæ kun repræsenterede af nogle faa maaske endog næppe helt typiske Planklon- diatomeer. Mellem de Karakterer, der særlig udmærker Planktondiatomeerne, maa fremhæves: 1. tynde Celle- vægge og stor Hyalinitet (Attheya, Rhizosolenia, Synedra acus, Cyclotella o. m. a.). 2. Torndannelser (Attheya, Rhizosolenia, Stephanodiscus), sylformede Celler (Rhizosolenia, Synedra acus, ulna). 3. Geleskærme eller Gelerør (Asterionella, Tabellaria, Diatoma, Cyclotella). 4. Kolonidannelser (Kæder: Melosira, Cyclotella, Stephanodiscus, Rhizosolenia, Fragilaria; Stjærner: Asterionella p. p., Diatoma p. p., Tabellaria p. p.; i uregelmæssige Kolonier: Synedra ulna). 5. Rapheapparat mangler eller er, hvis det undtagelsesvis findes, kun svagt udviklet (Und- tagelse: Cymatopteura elliptica). Man kender kun overmaade lidt til Hvilestadier hos Ferskvandsdiatomeer, og paa dette Omraade trænges i høj Grad til nærmere Undersøgelser. Ogsaa Kendskabet til Planktondiat. Auxospordannelse er meget ufuldkomment; hos mange Arter er Auxosporer endnu ganske ukendte. I Modsætning til Planktoncyanophyceerne hører Planktondiatomeerne overvejende hjemme i de større Søers pelagiske Region, og kun enkelte Arter danner Plankton i Smaasøer og Damme. Oprindelsen til Fersk vandets Planktondiat. lader sig paa vise med en sjælden Grad af Sandsynlighed. Da de to Slægter Attheya og Rhizosolenia tilhører store Afdelinger, der saa godt som udelukkende er marine og i Ferskvand kun er repræsenterede af meget faa Planktonarter, medens alle de øvrige er marine Planktondiatomeer, hvoraf liere spiller en ganske dominerende Rolle i de nordlige Haves pelagiske Region, er der den største Sandsynlighed for, at disse to Slægter fra Havet er førte ind i Ferskvand. Alle de øvrige i Plankton optrædende Former tilhører, muligvis medUndtagelse af Asterionella, Slægter, hvoraf det langt overvejende Antal Arter er Bund-og Bredformer; dette gælder saaledes alle de til Slægterne Melosira, Cyclotella (?), Stephanodiscus, Tabellaria, Diatoma, Fragilaria, Synedra hørende Arter. Ja hvad mere er, flere af de herhen hørende Arter, navnlig Tabellaria fenestrata og flocculosa, Diatoma elongatum, Fragilaria virescens, Synedra ulna, optræder dels som fastsiddende, dels som pelagiske Organismer, der under visse i øvrigt lidet kendte Forhold fra fastsiddende gaar over til pelagisk Levevis. Under denne Overgang skifter Arterne Udseende og bliver fra Kædekolonier til Stjærnekolonier (se det følgende).