Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 63 Med saa megen Sikkerhed, som det paa saadanne Omraader overhovedet er muligt at tilvejebringe, kan vi altsaa om Ferskvandets Planktondiatomeer angive, at disse overvejende stammer fra Søbundens og Sø- breddens Diatomeeformer; enkelte Arter er indførte marine Planktondiatomeer. Centricæ. Af Ferskvandets Planktondiat. tilhører 5 Slægter: Melosira, Cyclotella, Stephanodiscus, Rhizosolenia, Attheya Afdelingen Centricæ. De tre førstnævnte hører ind under Centricæ Discoideæ og særlig under Underafdelingen Coscinodisceæ, der dels indbefatter lacustrine, dels marine Bund- og Planktondiat., de to sidstnævnte hen- holdsvis under Solenoideæ og Biddulphioideæ, der begge aldeles overvejende omfatter marine Diat., først- nævnte fortrinsvis Planktonorganismer, sidstnævnte dels Plankton-, dels Bundformer. Discoideæ Melosirinæ. Fam. omfatter overvejende marine og lacustrine Bund- og Bredformer; kun et ringe Antal er Plankton- organismer. Melosira. Slægten Melosira, der inddeles i talrige Underslægter, indbefatter dels marine, og dels men overvejende lacustrine Arter; Hovedmassen af Ferskvandsmelosirerne er Bundformer. I Plankton angives særlig følgende Arter: M. crennlata Kütz., granulata (Ehr.) Ralfs., varians Ag., lineolata Grun., distans Kg., lævissima Grun., arenaria Moore, orichalcea Mert. M. lævissima (= M. distans var. lævissima angives af Zacharias (95 b. p. 99, 95 d. p. 141 og 96 a. p. 56) at være Hovedformen i Pionersøerne. I Prøver fra Knudsø (en af Silkeborgsøerne) fandt E. L. en Diatomee, som ikke var bleven paavist i nogen af vore øvrige Prøver. Hr. Inspektør Østrup, der godhedsfuldt undersøgte den, meddelte os, at Formen var M. distans var. lævissima’, den fandtes i For- aarsprøver fra Knudsø i betydelig Mængde, nu og da ogsaa i de øvrige Silkeborgsøer. Øjensynlig hersker der med Hensyn til Melosira-Arterne stor Usikkerhed hos de forskellige Forf. De danske Planktonmelosirer har vi hentørt til nedennævnte 4 Arter, af hvilke de to sidstnævnte dog næppe er Planktonorganismer, men Bundformer, og i alt Fald hos os uden al planktondannende Betydning. M. crennlata Kütz. Tab. II, Fig. 15. Schmidt 74—03. Tab. 181. Furesø. M. c. optræder 00 20/i2 Tp. 4 med et meget stort Maks., der holder sig en Tid lang, medens Søen er tillagt; da Søen brød op 01 8/< Tp. 1, var den stærkt aftaget og var derpaa hele Sommeren og lige til 16/11 Tp. 4 enten til Stede i enkelte Eks. eller dog kun i ringe Mængde. Maks. indtraf først 17/12 Tp. 1, blev derpaa meget stort 02 7/i Tp. 2 og holdt sig 31/i Tp. 1; da Søen brød op 18/3, var Mængden noget aftaget (23/3 Tp. 1), men steg atter noget til u/4 Tp. 4, hvorpaa den stærkt altog til 2o/t Tp. 5; den var næsten forsvunden 21/5 Tp. 9 og fandtes fra da af kun enkeltvis. Es ro ni sø. M. c. er her sjælden; det lille, svagt fremtrædende Maks. ligger ganske som i Furesø 00 17/i2Tp.5; Arten optræder enkeltvis hele 01 lige til 10/n Tp. 7, da Antallet stiger svagt; Maks. 17/12Tp. 1; i 02 forekommer Arten kun enkeltvis. Sorøsø. M. c. er her af underordnet Betydning; Maks. ligger 00 19/i2 Tp. 5 og holder sig til 01 % Tp. 10. Arten holder sig i det hele ret aim. lige til 18/n Tp. 7, da Vintermaks. begynder; dette blev imidlertid ikke til noget, rimeligvis paa Grund af Asterionellernes kolossale Maks.; i 02 er den sjælden eller dog kun ret aim. Tjustrupsø. M. c. spiller her en underordnet Rolle; der er et svagt Maks. 00 19/12 Tp. 3, men Arten er sjælden hele 01 indtil 16/10Tp. 13; et Maks. holder sig fra 18/n Tp. 7 til efter Isløsningen i Prøven 02 23/3 Tp. 1; den aftager nu jævnt og findes kun enkeltvis indtil 30/6 Tp. 15, da den ved den usædvanlig lave Vandtp. mærkelig nok faar et nyt Maks., der om end kun svagt genfindes 27/7 Tp. 15.