Studier Over De Danske Søers Plankton

64 DIATOMACEÆ. Viborgsø. M. c. Maks. er ikke saa betydeligt som i Haldsø, men falder samtidig. Et mindre Maks. falder 01 29/3 Tp. 1, hvorpaa Arten næsten forsvinder; et nyt Maks. viser sig først 8/12 Tp. 2. Under den første Islægning tager Arten stærkt af, vigende Pladsen for Asterionella, er noget hyppigere efter 2den Isløsning 02 22/3 Tp. 2, hvor- paa den aftager ret jævnt. Haldsø. M. c. er en af Søens vigtigste Planktonformer. Den har et kolossalt Maks. 01 30/i Tp. 1; det holder sig endnu efter Isløsningen i Prøven 29/3 Tp. 2, hvorpaa Arten tager af og forbliver sjælden indtil 10/11 Tp. 10; et stort Maks. optræder alter 8/12 Tp. 4; det holder sig endnu 02 3/x Tp. 2. Efter Isløsningen i Prøven 22/3 Tp. 2 er Arten kun ret almindelig, men sjælden i alle senere Prøver. Skanderborgsø. M. c. har 00 29/12 Tp. 5 et større Maks. og findes endnu 01 19/5 Tp. 13 ret aim.; derpaa sjældnere til 20/11 Tp. 6; et nyt Maks. begynder, men dette bliver hverken i Resten af 01 eller i 02 af nogen Be- tydning. Mos sø. M. c. forholder sig vistnok overvejende som i Skanderborgsø og de ovenfor nævnte Søer. Julsø. AI. c. viser i Julsø en noget afvigende Periodicitet fra den, der forefindes i alle de øvrige Søer; den har et stort Maks. 00 2G/12 Tp. 4, der efter Isløsningen i Prøven 01 24/4 Tp. 3 næppe er aftaget og endnu holder sig uforandret 20/5 Tp. 13; det er dog stærkt aftaget 10/7 Tp. 20, hvorpaa Arten er sjælden lige til 20/n Tp. 6. Det store Maks. begynder nu igen, og for saa vidt er Forløbet det samme som i andre Søer. Men dette Maks. holder sig hele lagttagelsestiden næsten uforandret indtil 02 31/7 Tp. 15; det aftog vel noget efter Isløsningen i Prøven 5/4Tp. 3, men steg derpaa atter. Vi kan allerede her gøre opmærksom paa, at Tp. 02 31/7 var 15, 01 x/8 derimod 22. Det fremgaar altsaa, at M. crenulata, naar vi ser bori fra de afvigende Forhold i Julsø, i vore Søer kun har eet Maks., der begynder i Nov.—Dec. Tp. 6—4; at dette Maks. holder sig Vinteren over, men dog ken- delig paavirkes af Islægningen, saaledes at det efter denne i Alm. er mindre. Arten holder sig i Reglen ret talrig til hen imod Maj Tp. 10—12 (se i øvrigt under Asterionella og senere)- M. granulata (Ehr.) Ralfs. Tab. IV, Fig. 40. Schmidt 74—03. Tab. 181. Furesø. Al. g. synes her mærkelig nok ganske at mangle. Esromsø. M. g. er til Stede i ringe Mængde eller optræder kun enkeltvis i alle Prøver 01 lige til 12/8 Tp. 21, da den er ret aim., Maks. begynder 30/9 Tp. 17, stiger stærkt 15/10 Tp. 12 og er endnu meget stort 10/n Tp. 7; saa falder det pludseligt, hvorpaa Arten i hele 02 lige til 10/7 Tp. 14 kun forekommer enkeltvis; Antallet stiger da atter vistnok ret pludseligt, og et betydeligt Maks. holder sig endnu 31/7 Tp. 15. Sorøsø. M. g. er aim. 00 19/12 Tp. 5, men er sjælden hele 01 til 18/9 Tp. 12, da Antallet pludselig stiger enormt og resulterer i et kolossalt Maks., der holder sig uforandret 17/i0 Tp. 12; derpaa tager Arten lige saa pludselig af og er i Resten af 01 saa vel som i hele 02 yderst sjælden. Tjustrupsø. AI. g. forholder sig i denne ganske som i Sorøsø, men Maks., der ogsaa her var kolossalt, indtraf først 01 16/io TP- 13; til Gengæld holdt det sig meget længere; endnu 02 27/i Tp. 1 var Arten almindelig, men senere sjælden i hele 02; en svag Stigning viste sig dog 30/e Tp. 15. Viborgsø. AI. g. er her af ganske underordnet Betydning; det svage Maks. ligger dog ogsaa her 01 14/io TP- 125 i 02 blev den saa godt som ikke paavist. Haldsø. AI. g. er ogsaa her sjælden i alle Prøver fra 01 30/i Tp. 1 til 1G/9 Tp. 13, da Antallet stiger, indtil et kolossalt Maks. indtræffer 14/10 Tp. 13, dette holder sig endnu 10/uTp. 10; saa tager Arten pludselig stærkt af og viser sig i alle senere Prøver 01 og 02 kun enkeltvis. I Skanderborgsø, Mossø og Julsø er AI. g. i det hele lidet fremtrædende; noget Maks. lader sig slet ikke paavise i førstnævnte Sø; i Mossø ligger et svagt Maks. 01 2% Tp. 14, i Julsø 01 15/g Tp. 12 og ^’/io lp- 12, men i øvrigt er Arten i alle disse Søer sjælden, Det viser sig altsaa, at M. granulata i alle vore Søer gennemgaaende optræder i ringe Mængde, undtagen i Maanederne Sep.—Okt. Tp. 14—12, da Arten næsten overalt har et Maks., der kan være svagt, men ogsaa (Sorøsø, Tjustrupsø, Haldsø) ganske kolossalt. Saa længe Maks. varede, var Vandets Farve i Sorøsø og Tjustrupsø gulgrønt; Maks. indtræffer mærkværdig pludselig og ophører næsten lige saa pludselig; det ind- træffer næsten samtidig i alle Søerne.