Studier Over De Danske Søers Plankton

66 DIATOMACEÆ. Discoideæ-Coscinodiscinæ. Fam. indbefatter de to meget vigtige Planktonslægter Coscinodiscus og Cyclotella, af hvilke Coscinodiscus spiller en stor Rolle i det marine, Cyclotella i det lacustrine Plankton. Cyclotella. Af denne overvejende lacustrine Slægt er der i Plankton fra Schweizersøerne beskrevet et stort Antal Arter; da Cyclotellerne imidlertid kun er meget svagt repræsenterede i vort Ferskvandsplankton, henviser vi, hvad Systematikken angaar, til Schröter (97 p. 32), Bachmann (01 p. 231) og Lemmermann (00c. p. 29). Vi henfører alle hidtil fundne Plankton-Cycloteller fra danske Søer til een Art. C. comla Ehr. var. quadrijuncta Schröter. Tab. IV, Fig. 44. Schröter 97. Tab. Fig. 58. Sorøsø. C. c. blev mærkelig nok ikke paavist 01, men efter Isløsningen 02 fandtes i Prøven 24/3 Tp. 1 nogle faa Eks., den var endvidere ret aim. 19/4 Tp. 4 og 16/5Tp. 7; de sidste Eks. saas 7/6 Tp. 15. Tjustrupsø. C. c. fandtes i enkelte Eks. i Prøver 01 24/5 Tp. 13 og 3/7 Tp. 17. I 02 optraadte Arten igen 27/1 Tp. 1, men kun enkeltvis; derimod var Antallet steget 19/4 Tp. 4; Maks., der ikke var synderlig stort, naaede Arten 16/5 Tp. 8; 7/e Tp. 12 saas de sidste Eks. I Skanderborgsø, Mossø, Julsø optræder C. c. med ganske enkelte Individer, særlig i Vinter- og Foraars- prøverne. I Sorøsø og Tjustrupsø optræder Arten hyppigst i »Pengeruller« paa 4 Individer, men ogsaa paa 2—3, undertiden paa indtil 8 Individer. C. comla har her i Landet øjensynlig kun floristisk Interesse; dens Maks. synes at ligge i April—Maj Tp. 4—8. Cyclotellernes geografiske Udbredning frembyder Forhold af betydelig Interesse; de angives af Castra- cane (94 p. 71) fra Pionersøerne og er paavist af Bruno Schrøder (00 p. 80) i en Del nordtyske Søer. Dog fremgaar det med Tydelighed af alle Arbejder over del mellemeuropæiske Slettelands Søer, at Cyclo- tellerne i det hele spiller en ganske underordnet Rolle i disses Plankton, og de danske Søer danner ingen Undtagelse herfra; C. maa her overalt vige Pladsen for Melosirerne. Deres Hjem er de klare, dybe Alpesøer, hvor de til Tider kan danne betydelige Maks., der dog, saa vidt vi forstaar, ikke kan maale sig med Melosirernes hos os. De optræder saaledes i Massevis i Bodensøen (Kirchner & Schröter 96 p. 25), i Neuenburgersøen (Fuhrmann 00 p. 94), i Zürichersoen (Schröter 97 p. 33), i Genfersøen (Chodat 97a. p. 308), i de aller- fleste Schweizersøer (Bachmann 01 p. 231) og i de fleste Jurasøer (Pilard 97 a. p. 516); de blev ligeledes fundne i Rhinen nær Ludwigshafen (Lau ter born 96 p. 14). Endelig paaviste Zacharias (99«. p. 54) enorme, nylig bundfældede Masser i den 49 M. dybe Arendsee i Altmark mellem Salzwedel og Wittenberg. Zacharias formoder, al denne Sø baade ved sin Beliggenhed, sit store Cyclotella-Maks. og sin Mangel paa Melosirer ligesom staar paa Overgangen mellem de alpine og det mellemeuropæiske Slettelands Søer. I Sverrig synes Cyclotellerne sjældne (De Toni & Forti 00 p. 553), men deres alpine Natur fornægter sig ikke i de norske Alpesøer, hvor Holmboe (00 p. 9 og p. 20) har paavist 5 Arter, af hvilke C. comla angives at høre til de alleralmindeligste. Det er vanskeligt af den for Haanden værende Littr. at udrede, til hvilken Aarstid Cyclotellernes Maks. ligger. I Følge Bruno Schrøder (00 p. 77—79) synes det i de nordtyske Søer at ligge ved lavere Tp. særlig i Okt, til Dels April—Maj; i Neuenburgersee (Fuhrmann 00 p. 94) væsentlig om Vinteren, særlig i