Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 67 Marts, i Arendsø (Zacharias 99a.), rimeligvis i Maj. De enkelte Arter forholder sig sandsynligvis noget forskelligt. I Damme er Cyclotellerne, saa vidt vides, ikke paaviste. Stephanodiscus. Der er af denne udelukkende lacustrine Slægt, som overvejende indeholder Bunddiatomeer fra Plankton, beskrevet 4 Arter: S. astræa Grunn, Hantzschii Grun., Niagaræ Ehrbg. og Zachariasi Brun. Den i Plankton- arbejderne hyppigst angivne Art er S. astræa; Hr. Inspektør Østrup har velvilligst bestemt noget af vort Materiale og har henført de ham forelagte Eks. til denne Art; han har i øvrigt meddelt os, at de tre først- nævnte Arter vanskelig kan holdes ude fra hverandre. S. astræa (Ehr.) Grun. Schmidt. Tab. 226, p. 1—5. Tab. Ill, Fig. 33. Furesø. S. a. er paavist i alle Prøver. Den er sjælden 00 20/12 Tp. 4, men allerede, medens Søen er tillagt 01 24/3, stiger Antallet; dette tiltager yderligere indtil 23/4 Tp. 6, da Maks. naas; det aftager 15/5 Tp. 13, og Arten findes nu kun enkeltvis lige til 16/n Tp. 4, da Antallet stiger; derpaa er den aim. indtil Islægningen 02 31/i TP- men noget aftaget i Prøven umiddelbart efter Isløsningen 23/3 Tp. 1. Maks. indtræffer n/4Tp. 4 og holder sig endnu 25/4 Tp. 5, hvorpaa Arten atter aftager og efterhaanden kun optræder enkeltvis. Esromsø. S. a. er en af Søens vigtigste Planktonorganismer. Arten er meget almindelig i Prøven 00 17/ia TP-5 og har sit meget store Maks. efter Isløsningen 01 10/4 Tp. 3; den er stærkt aftaget i Prøven 6/5 Tp. 8 og er derpaa sjælden lige til 15/10 Tp. 12, da Antallet atter begynder at stige; den er ganske almindelig i alle Vinterprøverne 01 og 02 og naar sit Maks. 02 32/3 Tp. 2, hvorpaa Arten igen tager meget kendelig af. Sorøsø. S. a. er her af ganske underordnet Betydning, men er dog set i næsten alle Prøver; et svagt Maks. er paavist i 02 i Prøverne 30/1 Tp. 1, 24/3 Tp. 1 og 19/4 Tp. 4. Tjustrupsø. S. a. forholder sig ganske som i Sorøsø; Maks., der er yderst svagt, indtræffer samtidigt. Vi borgsø. S. a. forholdt sig i 01 ganske som i de to foregaaende Søer og fandtes kun i ringe Mængde; i 02 viste Arien derimod umiddelbart efter Isløsningen i Prøven 22/3 Tp. 2 et betydeligt Maks., der dog allerede var for- svundet 30/4 Tp. 8, hvorefter den kun findes sparsomt. Dog stiger Antallet 27/7 Tp. 15 mærkværdig nok igen; se herom senere. Hald sø. S. ti. er en af Søens vigtigste Planktonorganismer. Den er ret aim. 01 30/1 Tp. 1 umiddelbart før Is- lægningen og er tiltaget i Antal straks efter Isløsningen 01 29/3 Tp. 2, opnaar sit kolossale Maks. 18/5 Tp. 10, som holder sig endnu 8/6 Tp. 13; derpaa tager Arten af og findes næsten ikke i Sommermaanederne; den bliver atter ret alm. i Nov.—Dec., men er ikke synderlig hyppig efter Isløsningen 02 22/3 Tp. 2. 3/5 Tp. 7 indtræffer et kolossalt Maks., der allerede er forsvundet 30/5 Tp. 8, hvorpaa Arten kun optræder enkeltvis. I Skanderborgsø, Mossø og Julsø findes S. a. vel i de allerfleste Prøver, men er af underordnet Betydning og optrædei' som oftest kun enkeltvis; ogsaa her kan der i Aim. paavises et omend kun svagt Foraarsmaks.; S. a. var hyppigere i Sommerprøverne 02 end i Sommerprøverne 01. Man vil heraf se, at Periodiciteten forløber ensartet i alle Søer. Med Efteraarets faldende Tp. viser der sig ved Tp. 7 —6° C. en svag Stigning i Antallet; denne foregaar langsomt, men tiltager, medens Søen endnu er tillagt; umiddelbart efter Isløsningen Tp. 4—6° C. indtræffer det undertiden meget store Maks., der i Aim. forsvinder inden Tp. 10, men (log kan holde sig ved lp. 13 (Juni 01 Haldsø), hvorefter Arten tager stærkt af og i alle Sommermaanederne er sjælden. En Undtagelse herfra danner S. a. i Viborgsø, vel at mærke dog kun i den kolde Sommer 02, ikke i den varme 01. S. a. opnaar saaledes sine højeste Maks. i de større, kolde og klare Søer (Furesø, Esromsø, Haldsø), mindre i de lave, varme (Sorøsø, Viborgsø p. p.). Ved Damundersøgelsen 98 blev S. a. ikke paavist. Den optræder gennemgaaende enkeltvis, men ikke sjælden to og to. I Tiden for det store Maks. i Haldsø og Esromsø indeholder Prøverne dog jævnlig Pengeruller paa 4—6 Individer; muligvis knuses disse Ruller under Filtrationen i Nettet. Lauterborn (96 p. 15) har endog set Kæder paa indtil 10 Ind. Forskellige Forf.: Lauterborn (96 p. 15), Bruno Schrøder (99a. p. 23) har iagttaget, at Stephanodiscus bærer talrige, 9*