Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
DIATOMACEÆ.
yderst tynde Kiselnaale, 6—10 Gange saa lange som Skivens Diam. Vi beklager ikke at have set disse Naale;
de maa rimeligvis være bleven afbrudte under Filtrationen eller under Transporten.
S. astræa er paavist i Bodensøen (Schröter & Kirchner 96 p. 25), hvor den af Forf. betragtes som
et nordisk Element »vielleicht die einzige Andeutung einer Relicten-Fauna aus der Glacial-Zeit« (!), samt i
Königsee Bayern, lac de Bienne, Neuchatelersøen og lac de Morat (Chodat 98 p. 188), i talrige nordtyske
Søer (Sei i go & Bruno Schrøder 00 p. 80), i Pionersøerne (Castracane 94 p. 50). Fra Mjøsen angives
S. Hantzschii (Holmboe 00 p. 22).
Intetsteds meldes der om saa kolossale Maks., som de af os i Hald-, Esrom- og Furesø iagttagne; den
synes i det hele her i Landet at være langt almindeligere som Planktonorganisme end noget andet Sted.
S. Zachariasi Brun.
Brun 94. Tab. I, Fig. 10.
Denne lille tøndeformede Diatomee, der meget let overses, og som særlig karakteriseres ved sine enormt
lange Torne, har vi taget i en enkelt Prøve 01 30/8 Tp. 17 i Furesø. Endvidere har Dr. Rosen vinge fundet
den i' Jan. 02 under Isen i Botanisk Haves Dam, og E. L. har laget den dels i Bagsværdsø, dels i Ollerupsø
paa Fyen, begge Gange i Aug. Manned.
Arten er meget lidt kendt; den er beskrevet fra Pionersøerne, se Brun (94 p. 54).
S. Hantzschii var. pusilla G run.
Schmidt 73—03. Tab. 225, Fig. 27—29.
I Prøverne 01 29/? Tp. 1 fandtes i Viborgsø en overmaade lille, skiveformet Diatomee, som af Inspektør
Østrup henførtes til denne Art; den optraadte paa ovennævnte Tidspunkt i stor Mængde i Planktonet, men
blev i øvrigt ikke paavist.
Solenioideæ Rhizosoleniinæ.
Fam. er udpræget marin og indbefatter aldeles overvejende Planktonorganismer; den tæller i Ferskvand
kun to Slægter Rhizosolenia og Cglindrotheca.
Rhizosolenia.
Marin Planktonslægt, der i Ferskvand i det højeste optræder med 3 Plankton-Arter: R. longiseta Zach.,
R. longiseta var. stagnalis Zach. og R. eriensis H. Sm., alle udprægede Planktonorganismer.
Medens Rhizosolenierne har en overordentlig stor Betydning i Havenes Plankton, er deres Rolle i Fersk-
vand kim yderst beskeden.
Det maa ni. H. t. alle Meddelelserne om denne og rimeligvis ogsaa følgende Slægt erindres, at vi indtil
Aug. 02 har benyttet Møllergaze Nr. 19, senere derimod Nr. 20.
R. longiseta Zach.
Tab. IV, Fig. 43.
Bruno Schrøder 97. Tab. 17, Fig. 2 a. 2 b.
Sorøsø. R. 1. blev paavist i en Del Eks. 00 19/12 Tp. 5; vi iagttog den ikke i Prøverne 01 før 18/u Tp. 7. I 02
fandtes den i alle Prøverne; i størst Mængde optraadte den umiddelbart efter Isløsningen 24/3 Tp. 1.
Tjustrupsø. R. 1. var ret aim. 00 19/12 Tp. 3, hvorpaa den genfandtes i en Del Eks. 01 3/7 Tp. 17; den blev
atter ret aim. 1(,/10 Tp. 13 og fremdeles i de to paafølgende Prøver 18/u Tp. 7 og 26/ia Tp. 3, men den er mærkelig
nok ikke paavist 02.
Haldsø. R. 1. er kun paavist i enkelte Eks. 01 7/8 Tp. 18-
Skan d er b org sø. R. 1. paavist i enkelte Eks. 01 20/u Tp. 6 og 02 27/i Tp. 1.
Julsø. R. 1. paavist i enkelte Eks. 01 15/9 Tp. 12.
I størst Mængde fandtes R. 1. i Almindsø nær Silkeborg 01 3/s Tp- 18, hvor den sammen med Altheya dannede
en væsentlig Del af Planktonet; Kæder paa 3—4 Individer var ikke sjældne.