Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
68 DIATOMACEÆ. yderst tynde Kiselnaale, 6—10 Gange saa lange som Skivens Diam. Vi beklager ikke at have set disse Naale; de maa rimeligvis være bleven afbrudte under Filtrationen eller under Transporten. S. astræa er paavist i Bodensøen (Schröter & Kirchner 96 p. 25), hvor den af Forf. betragtes som et nordisk Element »vielleicht die einzige Andeutung einer Relicten-Fauna aus der Glacial-Zeit« (!), samt i Königsee Bayern, lac de Bienne, Neuchatelersøen og lac de Morat (Chodat 98 p. 188), i talrige nordtyske Søer (Sei i go & Bruno Schrøder 00 p. 80), i Pionersøerne (Castracane 94 p. 50). Fra Mjøsen angives S. Hantzschii (Holmboe 00 p. 22). Intetsteds meldes der om saa kolossale Maks., som de af os i Hald-, Esrom- og Furesø iagttagne; den synes i det hele her i Landet at være langt almindeligere som Planktonorganisme end noget andet Sted. S. Zachariasi Brun. Brun 94. Tab. I, Fig. 10. Denne lille tøndeformede Diatomee, der meget let overses, og som særlig karakteriseres ved sine enormt lange Torne, har vi taget i en enkelt Prøve 01 30/8 Tp. 17 i Furesø. Endvidere har Dr. Rosen vinge fundet den i' Jan. 02 under Isen i Botanisk Haves Dam, og E. L. har laget den dels i Bagsværdsø, dels i Ollerupsø paa Fyen, begge Gange i Aug. Manned. Arten er meget lidt kendt; den er beskrevet fra Pionersøerne, se Brun (94 p. 54). S. Hantzschii var. pusilla G run. Schmidt 73—03. Tab. 225, Fig. 27—29. I Prøverne 01 29/? Tp. 1 fandtes i Viborgsø en overmaade lille, skiveformet Diatomee, som af Inspektør Østrup henførtes til denne Art; den optraadte paa ovennævnte Tidspunkt i stor Mængde i Planktonet, men blev i øvrigt ikke paavist. Solenioideæ Rhizosoleniinæ. Fam. er udpræget marin og indbefatter aldeles overvejende Planktonorganismer; den tæller i Ferskvand kun to Slægter Rhizosolenia og Cglindrotheca. Rhizosolenia. Marin Planktonslægt, der i Ferskvand i det højeste optræder med 3 Plankton-Arter: R. longiseta Zach., R. longiseta var. stagnalis Zach. og R. eriensis H. Sm., alle udprægede Planktonorganismer. Medens Rhizosolenierne har en overordentlig stor Betydning i Havenes Plankton, er deres Rolle i Fersk- vand kim yderst beskeden. Det maa ni. H. t. alle Meddelelserne om denne og rimeligvis ogsaa følgende Slægt erindres, at vi indtil Aug. 02 har benyttet Møllergaze Nr. 19, senere derimod Nr. 20. R. longiseta Zach. Tab. IV, Fig. 43. Bruno Schrøder 97. Tab. 17, Fig. 2 a. 2 b. Sorøsø. R. 1. blev paavist i en Del Eks. 00 19/12 Tp. 5; vi iagttog den ikke i Prøverne 01 før 18/u Tp. 7. I 02 fandtes den i alle Prøverne; i størst Mængde optraadte den umiddelbart efter Isløsningen 24/3 Tp. 1. Tjustrupsø. R. 1. var ret aim. 00 19/12 Tp. 3, hvorpaa den genfandtes i en Del Eks. 01 3/7 Tp. 17; den blev atter ret aim. 1(,/10 Tp. 13 og fremdeles i de to paafølgende Prøver 18/u Tp. 7 og 26/ia Tp. 3, men den er mærkelig nok ikke paavist 02. Haldsø. R. 1. er kun paavist i enkelte Eks. 01 7/8 Tp. 18- Skan d er b org sø. R. 1. paavist i enkelte Eks. 01 20/u Tp. 6 og 02 27/i Tp. 1. Julsø. R. 1. paavist i enkelte Eks. 01 15/9 Tp. 12. I størst Mængde fandtes R. 1. i Almindsø nær Silkeborg 01 3/s Tp- 18, hvor den sammen med Altheya dannede en væsentlig Del af Planktonet; Kæder paa 3—4 Individer var ikke sjældne.