Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 69 I Smaasøer og Damme er Rhizosolenierne ikke paaviste. Saafremt Resultatet af Undersøgelsen er paalideligt, er Rhizosolenia longiseta sjælden i vore Søers pelagiske Region; om Periodiciteten kan intet angives. Hvilesporer er sete i Tjustrupsø 01 18/n og 26/12. R. longiseta Zach. var. stagnalis Zach. Zacharias 99c. p. 85, Fig. 5. Af denne Form mener E. L. at have set enkelte Eks. i 02 24/3 Tp. 1 fra Sorøsø. Biddulphioideæ Eucampiinæ. Udpræget marin Fam. med adskillige Planktonorganismer; kun en af Gruppens Slægter optræder ogsaa i Ferskvand. Attheya. Marine Planktondiatomeer; kun een Art er Planktonorganisme i Ferskvand. A. Zachariasi Brun. Bruno Schrøder 97. Tab. 17, Fig. la. Ib. A. Z. er paavist i Furesø, Sorøsø, Tjustrupsø, Haldsø, Skanderborgsø, Mossø og Julsø. Den optræder overalt kun i et begrænset Antal Prøver og som oftest kun i yderst faa Eks.; den synes at være hyppigst i Aug.—Sep.-Prøverne. I Okt. tager Antallet af, og samtidig viser sig den midt i Cellen beliggende Hvilespore, karakteriseret ved sin tykke, stærkt forkislede Væg. Individer med Hvilespore er endnu i Dec. paavist i Tjustrupsø. Af de ovennævnte Søer var Arten hyppigst i denne. I størst Mængde fandtes dog Attheya 01 3/8 Tp. 18 i Almindsø; den optraadte her i uhyre Mængde og var en af Planktonets Hovedformer; ofte fandtes Kæder paa to Individer. Arten kendes i uglødede Præparater lettest paa det karakteristiske Kroniatoforbaand. Attheya og Rhizosolenia blev først fundne af Zacharias i Pionersøerne (93 p. 38), Attheya blev nærmere undersøgt af Brun (94 p. 53); Fundet vakte en ikke ringe Opmærksomhed. Begge Former blev derpaa genfundne i Pionersøerne (Apstein 96 p. 143) samt i talrige andre holstenske Søer (Apstein 96 p. 143, Zacharias 98a. p. 161), ligeledes i »Altwassern des Oberrheins« (Lauterborn 96 p. 11), ved Breslau (Bruno Schrøder 97 p. 367), i vestpreussiske Søer (Seligo og Bruno Schrøder 00 p. 81). Endvidere er begge fundne i Finntrask i Finland (Levander 00b. p. 11). Attheya angives i Valloxensø (Borge 00 p. 17), i Vettern (De Toni & Forti 00 p. 550), i Vansjø, Norge (Holmboe 00 p. 22); Rhizosolenia longiseta blev funden af Zacharias i saksiske Fiskedamme (99 c. p. 86), i Le Léman (Chodat 98 p. 183), R. eriensis, tidligere kun kendt fra Eriesøen, blev senere paavist i Conio og Genfersøen (Brun. Git. efter Chodat 98 p. 183) samt i saksiske Smaadamme (Zacharias 99c. p. 86) og i Schlesien (Bruno Shrøder (98 a. p. 529). I en af de saksiske Fiskedamme fandt endvidere Zacharias en Form af R. longiseta, som han kalder var. stagnalis (99 c. p. 87). Man ser heraf, at begge Slægter er overordentlig vidt udbredte, men om Mængden, hvori de i de ved- kommende Vandarealer forekommer, ved man endnu kun grumme lidt. Ogsaa Angivelserne om Periodici- teten er yderst sparsomme. Apstein angiver begge Arter som hyppigst i Juli, Zacharias (96«. p. 59) i Juli-Aug. Lauterborn har (96 p. 13) fundet Rhizosolenia 27. Dec. Tp. 2, da Vandet delvis var islagt. Reitest tør man vistnok opfatte Attheya som udpræget Sommerform, hvis Maks. omtrent falder sammen med Vandets højeste Tp. Rhizosolenias Periodicitet er hidtil slet ikke udredet; det synes dog, som om den viser en mærkelig Forkærlighed for lave Temperaturer (Lauterborn, vi selv), medens den ogsaa kan have et betydeligt Maks. ved Vandets højeste Tp. (Almindsø 01). Hvilesporerne, som vi i øvrigt intet tilsvarende har til hos de øvrige af Ferskvandets Planktondiatomeer, er ikke det mindst mærkelige Træk hos disse interessante Former. Hos Attheya er de paaviste 29/9 (Lau-