Studier Over De Danske Søers Plankton

70 DIATOMACEÆ. terborn), 30/6 og 10/7 (Bruno Schrøder), i Okt.—Dec. af os selv; hos Rhizosolenia 15/u (Zacharias 98a. p. 163), 18/n og 26/i2 af os selv- Kædedannelsen er paavist af Zacharias 17/12 (98a. p. 165), Kæderne dan- nedes af 4—6 Individer. Bruno Schrøder gør (97 Tab. 17, Fig. la. og Ib.) opmærksom paa den store Forskel i Cellernes Bredde. Om den marine Rhizosolenia alata Brightw. meddeler Schütt (00 p. 85), at Auxosporedannelsen foregaar i Aug.; Cellens Tykkelse er størst i Sep.; fra da af aftager denne stadig lige til Aug. følgende Aar. Ogsaa vi har iagttaget den store Forskel i Cellebredden, som maaske skal fortolkes paa samme Maade som hos Schütt angivet for de marine Formers Vedkommende. Af Lauterborns, Bruno Schrøders og Zacharias’ Iagttagelser fremgaar, at begge Slægter lige saa vel findes i lave Smaadamme som i større Søer. Pennatæ. Af Ferskvandets Planktondiat. tilhører 5 Slægter: Fragilaria, Sgnedra, Asterionella, Tabellaria og Diatoma Afdelingen Pennatæ. De hører alle ind under Underafdelingen Frag ilar ioideæ. Af Hensyn til Fremstillingen af Kædedannelsen hos Planktondiat. er Fragilarioideæ Fragilariinæ behandlede først. Fragilarioideæ Fragilariinæ. Familien tæller et betydeligt Antal Planktonorganismer, deriblandt en udpræget marin, pelagisk Slægt (Thalassiothrix), samt flere Slægter med pelagiske Arter dels i Havet, dels i Ferskvand (Fragilaria, Asterionella). Arter, der optræder pelagisk baade i Hav og Ferskvand, kendes ikke; enkelte Ferskvandsformer er paaviste i Brakvand, rimeligvis udførte med Floderne (F. capuzina Desmaz., F. crotonensis Kitton.), Lemmer mann (Greifswalder Bodden 01 a. p. 92). Fragilaria. Af denne, dels marine, dels lacustrine Slægt er der i Ferskvand beskrevet tre P\un\Aon-Fr agilarier, nemlig F. crotonensis (Edw.) Kitton., F. virescens Ralfs og F. capuzina Desmaz. Vi har i vore Søer kun kunnet ud- skille de Lo førstnævnte; angaaende sidstnævnte henvises til Heiberg (63 p. 69)- F. crotonensis (Edw.) Kitton. Tab. III, Fig. 25. C. Schröter 97. Tab. Fig. 13—29. Furesø. F. c. findes i alle Prøver. I Tiden fra 00 20/12 Tp. 4 til 01 15/5 Tp. 13 holder den sig i ganske faa Eks. i hver Prøve og er navnlig sjælden umiddelbart før og efter Isløsningen. Efter 27/5 Tp. 14 stiger Antallet, og Maks. naas 7/e Tp. 16. I Sommerprøverne falder Antallet stadig, men stiger atter 30/8 Tp. 17, og et nyt, meget stort Maks. indtræder 7/9 Tp. 16, hvorpaa Arten tager af, men dog stadig holder sig med en Del Eks. hele Vinteren 01—02. Foraarsmaks. begynder atter 02 25/4 Tp. 5 og holder sig til 5/6 Tp. 12; denne og følgende Prøve 17/6 Tp. 14 viser en betydelig Nedgang, hvorpaa der atter finder en Stigning Sted u/7 Tp. 14 efterfulgt af endnu en Nedgang 3/8 Tp. 15. Esromsø. F. c. lindes i alle Prøver; den er i Tiden fra 00 17/i2 Tp. 5 til 01 6/5 Tp. 8 sjælden; derpaa stiger Antallet, et stort Maks. naas 29/c Tp. 15. Antallet tager stærkt af 20/7 Tp. 17, men stiger atter 12/8 TP- 21 °S holder sig omtrent uforandret til 30/9 Tp. 17, da Arten tager af og er sjælden hele Vinteren 01—02; Antallet begynder atter at stige 02 13/5 Tp. 8 og holder sig nu i nogenlunde ligelig Mængde til 31/7 Tp. 15. Prøverne viser i hele 02 intet Maks. S o i'øsø. F. c. findes i alle Prøver; den er sjælden 00 19/12 Tp. 5 og har sit Maks. 01 5/5 ^P- men er i øvrigt i alle de følgende Prøver hele 01 og i 02 lige til 19/4 Tp. 4 sjælden. 19/4 findes en Del Eks., men endnu 16/5 Tp. 7 og 7/6 Tp. 15 er Antallet ikke stort; først 28/6 Tp. 17 og 27/7 Tp. 16 optræder et meget betydeligt Maks., større end noget tidligere set i Søen. Tjustrupsø. F. c. findes i alle Prøverne; den er sjælden 00 19/12 Tp. 3, Maks. begynder 01 24/s TP- 13 °g varer endnu 3/7 Tp. 17; i skiftende i Aim. ringe Mængde holder Arten sig hele Resten af Aaret 01 og hele 02 lige til lc/5 Tp. 8, da indtræder et nyt, svagt Maks., der atter aftager 7/6 TP- stiger stærkt 30/6 Tp. 15 for derpaa atter at aftage 27/7 Tp. 15.